Kristian Gade fylder 60: Blev landmand ved en tilfældighed

Det stod bestemt ikke skrevet i stjerner og måner, at Kristian Gade skulle være landmand.

Han er ikke vokset op på landet, det gjorde han i downtown Holstebro. Hans forældre er heller ikke landmænd - moderen var lægesekretær, og faderen solgte maskiner til landbruget, hvilket nok er det tætteste, man lige kommer på landbrug i hans familie.

Det skriver Sagro i en pressemeddelelse i anledningen af at Kristian Gade fylder rundt 14. juli.

Da Kristian Gade sidst i folkeskoletiden skulle i praktik, var han allermest opsat på at blive falckredder. Det var drømmen, men i Skive, hvor han søgte ind, antog de ikke praktikanter. Så hvad skulle han nu gøre?

Han endte på en gård, hvor man sendte de elever hen, som “ikke lige kunne finde noget andet”.

- Men efter første dag på gården var jeg fuldstændig solgt. Og jeg var vild med arbejdet i marken og med køerne. Jeg har aldrig været i tvivl om, hvad jeg ville, siden den dag. Og jeg fik heldigvis også lov til at få et job på gården efter skoletid, siger Kristian Gade.

Sabbatår som landmand

Kristian Gade tog derefter et sabbatår, hvor han fik lov til at arbejde på gården, hvor han også var i skolepraktik. Sidst i folkeskolen var han nemlig ved at være skoletræt. 

- Aftalen var, at jeg skulle i skole igen. Jeg kunne bare ikke se mig selv gå i gymnasiet og halve oldtidskundskab og latin. Så det blev EFG basisår, og det var supergodt. Jeg lærte nogle utroligt anvendelige ting om regnskaber og så videre. Men mere blev det så ikke til, siger han.

De, som kender ham, ved, at han er underspillet. For giver man ham et stikord som for eksempel “udtagning af lavbundsjorder” eller noget lignende, kan han let fortælle om problemer, fordele og ulemper ved samtlige paragraffer.

Spørger man hans næstformand i Holstebro Struer Landboforening, Anders Nørgård, er han bestemt ikke bange for at rose sin formand - på trods af, at han selv heller ikke er en, der rutter med superlativerne.

- Kristian er den landbrugspolitiske dieselmotor, som konstant er velsmurt. Han er velforberedt og leverer altid varen, når det kommer til at kende alle lagene i det danske landbrug. Han har altid leveret - og gør stadig en kæmpe indsats for vores landbrugserhverv.

Alt det vi skal passe på

Efter EFG basisår så han sig ikke tilbage. For sandheden var jo nok, at så længe det boglige handlede om det, han var vild med, så var det intet problem at tygge sig igennem de mange eksaminer. Han fik det grønne bevis i 1988. Og året efter købte han sin første gård i Hogager med 50 årskøer, og det var det, egne opsparede midler kunne række til.

- Tænk lige - på selve dagen, hvor vi overtog ejendommen, kom Arla og hentede mælken, uden at jeg selv skulle henvende mig. Og jeg kunne også få højtkvalificeret, uvildig rådgivning. Alt det fordi der har været nogen før mig, der har tænkt tingene igennem. Det er et fantastisk stærkt fællesskab, man kommer med i, når man bliver landmand. Og det er ingen selvfølge. Det skal vi passe godt på, siger han.

Spørger man hans tidligere, mangeårige samarbejdspartner Martin Merrild, er det netop blikket for fællesskabet og at skabe resultater, der gør, at Kristian Gade bliver valgt “igen og igen”.

- Han er et naturligt samlingspunkt i en forening, og hans gode energi er smittende. Kristian står altid på landmandens side, men han ved, at politiske resultater kræver åbenhed og dialog overfor de politikere og borgere, der ikke har deres daglige gang i marker og stalde, siger han.

Men resultaterne er ikke nogen, man som foreningsaktiv kan slå stort op. For det første fordi de politiske beslutninger selvfølgelig ligger hos politikerne. Og det betyder, at meget af arbejdet foregår til uformelle kaffesamtaler, telefonopkald til folkevalgte og så videre.

- Som forening har vi været enormt gode til at undgå de værste katastrofer. Det kan man bare ikke reklamere med. Men organisationer som Landbrug og Fødevarer og landboforeningerne er enormt stærke, hvis vi alle forstår at udvikle dem og passe på dem. Vi ved jo, at vi bliver færre landmænd, og gårdene bliver større. Men bare fordi man selv vokser, skal man huske, at man ikke kan det hele selv, siger han og peger ud mod pladsen, hvor der bygges.

Ja, hans bedrift vokser. Gården i Hoager lå meget bynært og kunne ikke udvides, så den blev solgt, og i 2011 købte han og hustruen, Birgit, den nuværende gård ved Bøvlingbjerg. Men snakken om fællesskaber er ikke noget, han bare siger. Udover at være aktiv mange forskellige steder for landbruget, skal han også fejre sin fødselsdag på en lidt alternativ måde.

Han har nemlig valgt at deltage i Team Rynkeby. Det er endnu et fællesskab, han bidrager til.