Af Niels Bastian Kristensen, Seges
Danske kvægbrugere bombarderes med reklamer og mere eller mindre, oftest mindre, seriøse salgstaler for ensileringsmidler. Der er intet belæg for, at der er gevinst for danske kvægbrugere ved at bruge ensileringsmidler. Ensileringsmidler godkendes i EU baseret på forsøg i syltetøjsglas. Det er alt for nemt at vise effekter af ensileringsmidler i syltetøjsglas, og der er ingen sammenhæng mellem effekterne i syltetøjsglas og den effekt, der opnås i praksis.
Effekt på såkaldt tørstoftab og proteinværdi overvurderes groft i salgsmaterialer. Tabet af energi er meget lille ved almindelig god ensilering. Den effekt på tab, der kan forventes ved at bruge ensileringsmidler kan langt fra betale omkostningerne til ensileringsmidler. Køb af et ensileringsmiddel er ikke en forsikring, for køber du ikke et middel, der har en reel effekt i præcis din ensilage, er køb af et ensileringsmiddel meningsløst og lig et sikkert tab.
Læs mere i magasinet Kvæg der kommer i næste uge
Relaterede artikler
Kommentarer