Kommer danske køer til at give 16.000 kg mælk i gennemsnit?

Nogle mælkeproducenter formår at få køerne til at give 16.000 kg mælk. Vil det på et tidspunkt blive niveauet for en gennemsnitsko, spørger ugens klummeskribent på Kvæg Plus.

I sidste uge offentliggjorde RYK årets beretning, som i landmandskredse bærer navnet 'Sladrebogen'. Det er her, vi kan få stillet vores nysgerrig for, hvor meget mælk der løber i tanken hos de fleste danske mælkeproducenter.

Kritikere af beretningen vil sige, at den reelt ikke siger noget i sig selv. For til syvende og sidst er det pengene, det handler om. Og det har de jo ret i, for der står jo ikke, hvor meget hver enkelt tjener på at producere mælken.

Tilhængere af opgørelsen peger på, at den kan være med til at vise retningen for, hvor mælkeydelsen bevæger sig hen. Og her har det ved næsten hver udgivelse været nærliggende at spørge, om vi nu har nået toppen? Er det nu, at køernes ydelse holder op med at stige?

Ser man på de højestrangerede besætninger, så er der besætninger, som kan fastholde en ydelse på 16.000 kg mælk pr. ko. Og ser man på enkelte køer, så er der potentiale til mere.

En af højestplacerede besætningsejere sagde til mig i løbet af året, at når enkelte køer i vedkommendes besætning kunne give 20.000 kg mælk under de samme forhold som resten af besætningen, så tror vedkommende på, at ydelsen kan stige. Potentialet er ikke udtømt.

Skulle vedkommende pege på en trussel mod at udnytte potentialet ville det være begrænsninger på fodring og opstaldning. Hvis det bliver forbudt at fodre med visse fodermidler, kan det udfordre den høje ydelse. Og skal køerne på græs, vil det også opfattes som en barierre for fortsat større produktion.

Aktuelt vil flere mælkeproducenter også pege på, at de høje foderomkostninger ikke animerer til større produktion. Der er fokus på, om man får nok ud af de sidste kg ts, hvis de er for dyre. Også selvom mælkeprisen er på næsten tre kroner pr. kg.

Tager vi udgangspunkt i gennemsnitsydelsen omkring de 11 tons, så tror jeg på, at den vil stige fortsat. Måske ikke med samme takt som tidligere, men stille vil den ikke stå. Min begrundelse for det vil være, at der allerede nu er økologer, som stort set uden soja og med afgræsning kan præstere 12.000 kg mælk pr. ko. Så det er ikke umuligt, selvom nogle vil opfatte afgræsning og nej til soja som benspænd.

Hvad synes du? Er der mere at hente i de danske køer?

Giv gerne din kommentar herunder.

Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Frederik Thalbitzer, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.