Klima, sundhed og god bundlinje - her er fremtidens afgrøde

Da støtten til stivelseskartofler for få år siden forsvandt, var der mange pessimister, der spåede en forringet økonomi ved at dyrke kartofler.

Sådan er det ikke gået.

Kartoffelbranchen har på dygtig vis vist, hvad innovation og dygtigt håndværk kan udrette.

Arealet med kartofler til stivelse udvides derfor i disse år, og både kartoffelmelsfabrikkerne og kartoffeldyrkerne opnår gode afkast.

Kartofler er dermed et godt eksempel på en højværdiafgrøde, som ganske vidst kræver et højt input, men hvor det efterhånden har været muligt at opnå en god indtjening gennem en årrække.

Gode argumenter for kartofler

Træerne vokser dog ikke ind i himlen.

Markedet for spisekartofler er vigende. Selvom der bliver brugt flere kartofler til convenience food og catering, så kan det ikke kompensere for, at der i store dele af Europa bliver spist færre kartofler end tidligere.

Faktisk fylder tomater mere i supermarkedernes kølediske end spisekartofler. Det skyldes et stykke hen af vejen, at tomatdyrkerne har været dygtige til at produktudvikle. Det gælder både i forhold til de mange forskellige typer af tomater og, at tomater nu kan fås i mange forskellige farver.

Det bør kunne inspirere kartoffelbranchen. Og det burde være ligetil.

Tager man til et land som Peru, vil man kunne se, at der er en kolossal diversitet i de kartofler, som dyrkes der. Både når det gælder smag, farve, indhold af antioxidanter samt en række andre forhold der har betydning for kost og sundhed.

Læg dertil, at kartofler er både sunde og klimavenlige.

Kartoflen er faktisk en af de fødevarer, der belaster klimaet allermindst. Klimaaftrykket for kartofler fire gange mindre end for pasta og hele 16 gange mindre end for ris.

Der er derfor mange gode argumenter for at spise kartofler.

Udfordringen for kartoffelbranchen er blot, at få gjort forbrugerne opmærksom på det.

Lars Kelstrup er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.