22. november er der kalvedag i Herning, og hele dagen er sat af til at lære om de yngste individer. Så kan man spørge sig selv om det virkelig skulle være nødvendigt, og om man kan snakke en hel dag om kalve, og svaret er selvfølgelig et rungende ja.
Kvægbrugets mål er at reducere brugen af antibiotika. Det forventer det omgivende samfund, der bekymrer sig om spredning af resistens.
Det går bare stik mod planen. I 2019 blev der brugt 3.222 kg aktivt stof til kalve og ungdyr. I 2020 var det steget med 9,4 procent til 3.525 kg.
Mere om dette tema
Uden at gå dybt ind i om det er rigtigt eller forkert, så kunne det jo også være rart som landmand at slippe for at bruge antibiotika, hvis det kan undgås. Det kan næppe helt undgås, men meget tyder på, at forbruget kan reduceres.
Dyrlægerne udskriver mere medicin, end de selv synes er rigtigt
I forsommeren skrev KvægNyt om en spørgeundersøgelse blandt dyrlæger. Her svarede 6 ud af 10 dyrlæger, at de nu og da udskriver antibiotika mod diarré hos kalve, selv om de synes, det ikke er den rigtige løsning. 40 procent af dyrlægerne oplever pres fra landmanden for at få antibiotika
Når dyrlægerne alligevel udskriver antibiotika, er det ifølge dyrlægerne, fordi der er problemer med hygiejne, mangel på plads eller manglende evne, vilje eller tro hos landmanden på, at problemerne kan løses. De opgiver at tage snakken.
I nogle tilfælde kan behandlingen også være for at få en hurtig effekt, mens man sætter andre tiltag i værk.
Undersøgelsen pegede på, at det er hos 30-50 procent af mælkeproducenterne, der er brug for antibiotika til diarré hos kalve enten i perioder eller hele tiden.
Ergo må der jo være nogle, hvor det ikke er et behov (så tit), og de var måske værd at lære af for andre. For halvdelen af dyrlægerne mente, at behandling med antibiotika er nødvendigt i mindre end 25 procent af de tilfælde, hvor der optræder diarré i en besætning.
Kendte årsager
Sådan kunne man jo blive ved at trække forskellige tal ud af statistikken, men lad os nu gå til årsagerne til diarré og behandling med antibiotika. For det er nok der, løsningerne skal findes. De vigtigste årsager er ifølge dyrlægerne i spørgeundersøgelsen mangelfuld råmælkstildeling, dårlig hygiejne, manglende prioritering af kalvepasningen, manglende viden hos kalvepassere og dårlige opstaldningsforhold.
Det er sådan set alt sammen ting, man kan gøre noget ved og en dag på kursusbænken kan vist ikke være for meget i den sammenhæng.
Kalvedagen målretter sig især mod mælkeproducenter og dermed de allertidligste stadier af kalvenes liv.
Som Seges skriver: Kviekalvene er morgendagens forretningsgrundlag. Og potentialet i at få dem bedst muligt fra start er stort. Eller med andre ord, kalve der kommer godt fra start bliver bedre malkekøer, der giver mere mælk.
Men kalve, der kommer godt fra start, er også relevant for slagtekalveproducenter, som jo har gavn af at få de bedste kalve, der vokser hurtigt og meget. Slagtekalveproducenten kunne også have stor interesse i, hvad kalvene har været igennem før de ender i slagtekalvestalden og klare aftaler om sundhedsniveau for de kalve, han/hun køber.
Sommetider kan man godt sidde tilbage med en følelse af, at al den teori ikke holder i praksis. Heldigvis er der eksempler på det modsatte.
Det nytter noget
Sidste år besøgte jeg et landmandspar, Dorthe og Lars Hansen. Dødeligheden blandt deres jerseykalve var 0,6 procent – hvilket står i skarp kontrast til landsgennemsnittet på 8,6 procent. Det kunne man læse om i Magasinet Kvæg, men der er også lige en lille video om det her.
Konklusionen er såmænd bare: Man kan sagtens snakke en hel dag om kalve, og man kan formentlig både blive gladere og rigere af at lære mere om de små guldklumper.
Kalvens Dag er målrettet mælkeproducenter og kalvepassere, men alle, der brænder for kalveopdrættet, er hjertelig velkommen.
Kalvens Dag løber af stablen mandag den 22. november kl. 9.30-16.00 i MCH Herning Kongrescenter.
Pris inkl. forplejning: 495,- kr. + moms.
Se program og tilmelding
Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus
Faktaboks
Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.
Relaterede artikler
Kommentarer