Arkivfoto.Af Kirstine Flintholm Jørgensen, rådgiver, LMO
Danske mælkeproducenter er ganske godt med hvad angår dyrevelfærd, og har et højt niveau sammenlignet med mange andre steder.
Men forbrugerne efterspørger mere og andet end det vi pt. praktiserer. Og de har stor fokus på både dyrevelfærd og klimabelastning, ikke bare i Danmark, men i det meste af den vestlige verden. Og så har de indflydelse.
Flere steder i USA undlader mælkeproducenterne fx nu at halekupere kviekalvene efter massivt pres fra forbrugerne, selvom dette har været praktiseret i mange år.
Mere om dette tema
Også i Danmark sker der noget. Fx er der kritik af at kalve tages fra koen efter kælvning. På den ene side kan man argumentere imod denne kritik med at tingene skal fungere i praksis, at smitten mellem ko og kalv reduceres og at dyrene ikke reagerer synderligt på det.
Men på den anden side, kan man også spørge sig selv om der er noget vi kan gøre bedre.
Kalve enkeltvis kontra parvis
Den canadiske forsker professor Marina von Keyserlingk fra University of British Colombia kom på Kvægkongressen med en del ny viden om kalves sociale adfærd og betydningen af det. For mig viser det, at der sagtens kan gøres mere for at forbedre velfærden hos kalvene, og at det også er overkommeligt i forhold til daglig praksis.
Der er lavet en del forsøg i USA hvor kalve, der opstaldes i enkeltbokse/hytter uden fysisk kontakt med artsfæller sammenlignes med kalve, som opstaldes parvis i mælkefodringsperioden.
Forsøgene viser, at parvist opstaldede kalve havde ændret adfærd på følgende fire punkter i forhold til de enkeltopstaldede kalve:
1. Æder mere tilskudsfoder
De parvist opstaldede kalve optog mere tilskudsfoder end dem, der var isoleret.
Kalvene, der gik parvis, blev formentlig ”trukket med til truget” af deres roommate, når denne gik op for at æde. De lærte at kopiere den andens adfærd og åd derfor oftere foder.
2. Mere tillidsfulde kalve
Kalve, der var isoleret, var ikke på samme måde som de parvist opstaldede i stand til at agere socialt.
De isolerede kalve var mere frygtsomme, når de kom sammen med andre kalve eller blev flyttet til en ny gruppe eller et nyt miljø, mens de parvist opstaldede kalve var tillidsfulde og rolige.
3. Mindre påvirket ved fravænning af mælk
De parvist opstaldede kalve brølede mindre, når de blev fravænnet mælken, end de isolerede kalve.
Antallet af brøl var mere end halveret hos de kalve, som var opstaldet i par.
4. Hurtigere tilpasning til nyt
De parvist opstaldede kalve tilpassede sig hurtigere, når de flyttedes i nye grupper, fx var de kalve, som var opstaldet i par hurtigere til at lære at æde af en kraftfoderautomat.
Dette betød, at de isolerede kalve kom langt senere i gang med at æde kraftfoder og at deres tilvækst var lavere. Indlæringsforsøg viser desuden, at kalve, der har fået socialt samvær med andre, havde en bedre indlæringsevne, dvs. de er bedre udviklet i deres hjerner. Tænk hvis sociale kalve bliver til klogere køer, der er bedre til at tilvænne sig miljøskift også som voksne.
Her i Danmark skal kalvene i enkeltbokse have mule-kontakt med mindst én nabokalv. Derfor er spørgsmålet om denne kontakt er tilstrækkelig til at give de samme positive virkninger som social opstaldning beskrevet ovenfor?
Danske forsøg
Seniorforsker Margit Bak Jensen fra Aarhus Universitet har gennemført en række danske forsøg, der har sammenlignet enkeltopstaldning med mule-kontakt med opstaldning i par eller små grupper:
1. Æder mere tilskudsfoder
Parvis opstaldede kalve åd mere kraftfoder i 3. til 6. leveuge end kalve enkeltopstaldet med mule-kontakt, og denne virkning var størst blandt kalve tildelt en høj mælkemængde de første fire leveuger.
En lav kraftfoderoptagelse er ofte fremhævet som et problem, når der tildeles en høj mælkemængde, men blandt kalve på høj mælk, medførte parvis opstaldning en højere tilvækst. Den sociale kontakt imødegår således udfordringen ved en høj mælkemængde.
2. Mere tillidsfulde kalve
En sammenligning af flere forskellige niveauer af social kontakt mellem kalve viste, at isolerede kalve var mest frygtsomme, parvist opstaldede kalve var mindst frygtsomme, mens enkeltopstaldede kalve, der kunne se og røre hinanden, lå midt imellem.
Så selvom åbne enkeltbokse, hvor kalvene kunne røre hinanden, var bedre end lukkede enkeltbokse, så var parvis opstaldning overlegen alle typer af enkeltopstaldning.
Når kalvene blev flyttet i nye grupper, udviste de enkeltopstaldede kalve imidlertid mere aggression, uanset hvilken type enkeltopstaldning, end de kalve, der var parvist opstaldede før flytningen.
Det illustrerer, at kun fuld social kontakt i form af opstaldning i par, eller små grupper, giver kalvene sociale færdigheder.
3. Mindre påvirket af håndtering
Parvist opstaldede kalve havde mindre stressrespons, når de blev fanget og håndteret i forbindelse med vejning og blodprøvetagning end enkeltopstaldede kalve.
På trods af at enkeltopstaldede kalve hurtigere opsøgte mennesker, så reagerede disse kalve kraftigere på selve håndteringen.
4. Hurtigere tilpasning til nyt
Ved gruppering i forbindelse med fravænning var parvist opstaldede hurtigere ved kraftfodertruget end de enkeltopstaldede, og de parvist opstaldede åd mere umiddelbart efter grupperingen.
Mulekontakt er ikke nok
Parvis opstaldede kalve er således bedre forberedt på fravænning og gruppering i kraft af deres sociale færdigheder – færdigheder der altså ikke læres af mule-kontakt, men derimod ved opstaldning i par eller små grupper.
Svaret på spørgsmålet om mule-kontakt er tilstrækkelig til at give de samme positive virkninger som social opstaldning er derfor nej. Det er vigtigt at kalvene ikke er isolerede, da isolation er stressende og da isolation giver frygtsomme kalve. Men mule-kontakt kan ikke erstatte fuld social kontakt.
Så et forholdsvist nemt tiltag i forhold til at forbedre velfærden hos kalvene er at sikre dem social kontakt tidligt. Det vil give roligere dyr at håndtere, mindre stres når de kommer sammen med andre dyr og højere foderoptagelse.
Relaterede artikler
Kommentarer