Kreaturers levealder er kort, og PFAS ventes ikke at skade deres sundhed. Men de skal holdes ude af fødekæden.
Et midlertidigt stop for græssende kvæg på arealer med PFAS-fund, som blev indført tidligere i år, ophæves.
Men det er under forudsætning af, at dyrene ikke slagtes.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
I midten af april meddelte Naturstyrelsen, at der blev sat midlertidigt stop for græssende kvæg på arealer med PFAS-fund.
Praktisk betød det, at kvæg ikke måtte græsse på cirka 3000 hektar statslige naturområder.
Sektionsleder hos styrelsen Jannik Elmegaard, som arbejder med kemisk forurening i fødevarer, forklarer, at det er vigtigt af hensyn til biodiversiteten at få afgræsset naturarealerne.
Derfor har myndighederne spurgt EU-Kommissionen, hvor langt man kan gå.
- Vi har spurgt kommissionen, om vi kunne tillade, at arealer blev afgræsset på ærlige betingelser, og der har kommissionen sagt, at vi kan tillade det, hvis vi sikrer, at dyrene og produkter fra dyrene ikke indgår i fødevarekæden, forklarer Jannik Elmegaard.
Dyrene må altså ikke slagtes, og kød, mælk og andre produkter fra dyrene må ikke sælges.
PFAS er en samling af fluorholdige miljøskadelige kemikalier, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne.
PFAS-stofferne ophober sig i blod og organer og mistænkes for at øge risikoen for blandt andet kræft og hormonforstyrrelser.
Stofferne er blevet identificeret flere steder de senere år. Blandt andet kom det i foråret 2021 frem, at PFOS havde spredt sig fra en brandskole i Korsør til en nærliggende mark, hvor køer græssede.
Argumentet for, at dyrene igen må græsse på arealerne, handler om kreaturers relativt korte levealder.
- Vi har ingen grund til at antage, at køerne selv bliver så skadet af PFAS. Køer lever ikke så længe som mennesker, og der er ikke dokumentation for, at køer bliver syge af at spise græs med PFAS.
- Men vi ved, at hvis dyrene går derude, så kommer der mere i kødet, end der må være ifølge grænseværdierne fra EU, forklarer sektionslederen.
Derfor kan dyrene godt græsse på arealerne, når blot fødevaresikkerheden bliver opretholdt, lyder det.
Styrelsen skal nu i dialog med EU-Kommissionen for at se på, hvordan det kan blive muligt at få dyrene tilbage i fødekæden.
- Vi vil undersøge, om man kan opstille nogle kriterier eller lave en ordning, så dyrene kan komme tilbage i fødevarekæden. Det vil vi spørge EU-Kommissionen om. Hvor vi ender med det, kan jeg ikke sige endnu, men vi vil i hvert fald undersøge det, siger Jannik Elmegaard.
/ritzau/
Artiklen er opdateret 7.juli kl. 9.53
