Kædeharven er blevet en Dalbo-succes

Med over 30 solgte eksemplarer af Powerchain arbejder Dalbo nu på både større og mindre kædeharver.

Med hydrauliske kædestrammere, mulighed for at lægge ekstra vægt på kæderne og et generelt kraftigere og mere gennemtænkt design stod Dalbo for godt to år siden fadder ved genfødslen af kædeharven, som i den australske Kelly-version en overgang var en lige så stor landeplage som Crododile Dundee i Paul Hogans skikkelse.

Dalbos bud på en kædeharve tåler dog nærmest ingen sammenligning, bortset fra grundprincippet i virkemåden og kapaciteten. 

Stor kapacitet med 12 km/t

Med 12 km/t, en arbejdsdybde på tre til fem cm og en arbejdsbredde på otte meter, bliver det til noget, hvis en gammel græsmark skal harves op eller der skal sås efterafgrøder direkte i stubben.

Dalbo har solgt på den gode side af 30 kædeharver i Danmark og på eksportmarkederne og arbejder nu på versioner med fem og 12 meters arbejdsbredde.  

Emneord markdemo

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.