Hvem afgør, at klima er trumfkortet?

Der er stor bevidsthed om klimaforandringer og mad, ikke mindst hos unge mennesker. Omtanke skal man ikke kimse ad, men omvendt skal man passe på, det ikke bliver til snæversyn. 

Hos mange er automatpiloten, når der kommer en bøf eller flødeskum på bordet, at det er særdeles klimabelastende. Man kan nok ikke nægte, at klimabelastningen er højere end for grønsager og for mange andre kødtyper, når vi taler oksekød, ikke mindst fra kødkvæg. Men tænk nu, hvis det ikke var klima, der var det nye sort. Hvad hvis det var biodiversitet? Og tænk hvis det kunne trumfe klima ved middagsbordet.

Biodiversitet er jo også et af FN’s bæredygtigheds mål. Nu skal det jo ikke blive en kamp mellem driftsgrenene, men her på Kvæg Plus tør jeg godt driste mig til at spørge: Hvor meget biodiversitet er der lige i en lørdagskylling eller en kotelet? Der er betydeligt mere i en herefordbøf, der har levet sit liv som naturplejer og måske endda reddet tudser og orkideer i en eng eller på et overdrev. 

Hvis biodiversitet var trumfen i spillet, kunne man sidde ved middagsbordet og sige, at man kun spiser svinekød, kylling eller grøntsagslasagne en gang om måneden, fordi det smager godt, men til daglig spiser man oksekød for biodiversitetens skyld. 

Det kunne også være, at man spiste for at være sund. Tænk hvis det nu var trumfkortet i stedet for klima?

Spise sundt kan vi heldigvis i Danmark, hvis vi vælger det. Mælk og kød indeholder utroligt mange næringsstoffer, som sikrer vores daglige behov. Lidt kød og mælk på menuen gør det i hvert fald nemmere at dække sine næringsbehov. 

For nyligt var jeg på mejerikongres, hvor Danmarks mælkemand nummer 1, Peder Tuborgh, CEO for Arla, pegede på, at bæredygtighedstanken er god for mejeriindustrien, fordi ernæringsværdien af mælk er høj. Man skal drikke utrolig meget plantebaseret for at få den samme ernæringsværdi. (Og hvad mon klimabelastningen ville være, hvis man målte i forhold til ernæringsværdi og ikke kg/liter/kalorier osv.?) 
”Mælk er det første, man møder, når man bliver født. Den dybe ernæringsværdi i mælk, som man har kendt i 1.000 år, er stadig intakt”, sagde Peder Tuborgh bl.a.

FN’s bæredygtighedsmål er en omsiggribende tendens, som alle industrier skal forholde sig til. Det er supergodt, også for mejeriindustrien, for så fokuserer man ikke alene på klima.

En fransk mejeridirektør advarede klogelig nok mod ikke at kritisere plantebaserede fødevarer. Vin og øl er jo også plantebaseret og det ville være op ad bakke at gå imod disse.

Alligevel kan man vist ikke nægte, at næringsværdien af mælk er noget højere end for vin og øl. 
Det nytter heller ikke noget at påstå at grønsager ikke er sunde – de er jo sunde. For mange er det sikkert en god ide at spise flere af dem – de kan noget andet med næringsværdi end mælken. Men det er nu heller ikke alle grøntsager der er langt, langt bedre på klima end en skive ost, for der skal virkelig mange kg salatblad til at få kalorier nok. Personligt tror jeg  det sundeste er at spise både kød og salat og drikke mælk.

Man skal også respektere andres valg. Men når vi sidder ved middagsbordet, ville det være dejligt, hvis klima ikke fik lov at trumfe al adfærd, men kom ind på linje med næringsværdi, biodiversitet og andre faktorer som er en del af en bæredygtig udvikling. 
 

Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus