Hvad betyder grovfoderkvalitet i disse tider med høje priser på indkøbt foder?

Der er virkelig mange penge at spare på indkøbt foder ved at lave god kvalitet af grovfoder, påpeger kvægrådgiver.

Af Karsten Brødbæk, kvægrådgiver hos LandboNord

Priserne på indkøbt foder er steget rigtig meget her den seneste tid. Det gælder både protein og energi til vores kære kreaturer. Umiddelbart er der jo ikke udsigt til, at disse høje priser falder igen på den korte bane og nok heller ikke på den lidt længere bane. Ingen ved hvordan krigen i det østlige europa udvikler sig, men vi må forholde os til den hverdag vi befinder os i som verden er nu.

Det vi selv kan gøre noget ved på det enkelte kvægbrug er at dyrke noget hjemmeavlet foder, som dækker så meget som muligt af dyrenes behov. Dette betyder jo, at vi så skal indkøbe noget mindre foder. Selve markplanen er det nok ikke muligt at ændre på nuværende tidspunkt, da der er ved at blive sået mange steder. Der hvor det er muligt at ændre noget, er på kvaliteten af det grovfoder der laves. 

Kvaliteten af majs bestemmes blandt andet af sorten, men bestemmes også af vejret. Der, hvor vi selv kan gøre noget, er ved at sætte højere stub eller eventuelt lave kolbemajs. I den nordlige del af Danmark, hvor vi befinder os, er det nok ikke aktuelt at høste majs til modenhed.

Kvaliteten af græsensilage bestemmes blandt andet af græsblandingen, men bestemmes også af vejret. Der hvor vi selv kan gøre noget, er ved at ensilere græsset, når det har opnået den kvalitet, som vi ønsker at opnå. Det er her et spørgsmål om græssets udviklingstrin. Dette bestemmes blandt andet af interval mellem slættene.

Jeg vil kraftigt opfordre til, at man laver 1. og 2. slæt som værende kofoder med rigtig høj fordøjelighed. Derefter skal 3. slæt nok stå noget længere inden det ensileres. Så er der igen mulighed for at lave noget letfordøjeligt foder i 4. og 5. slæt. Grunden til at 3. slæt skal stå 5-7 uger er, at her er der varmt og vi får sjældent en god kvalitet her alligevel. Kvierne kan så fodres med dette, måske endda uden halm.

beregninger

Jeg har prøvet at regne på, hvad det betyder, at man laver grovfoder af super kvalitet eller man er mere almindelig til dette. Jeg har lavet tre foderplaner til stor race køer med 11.500 kg EKM. Energioptagelse på 168 MJ/dag. Priser på indkøbt foder er indhentet i start marts 2022. De tre foderplaner er lavet med samme energi- og proteinindhold. Dermed burde de kunne give samme mælk, men der er jo en tendens til, at jo mere grovfoder der er i samme fylde, jo mere mælk giver køerne.

Forudsætninger er som følger:

  • Fordøjelighed organisk stof i henholdsvis majs og græsensilage er varieret fra 75 til 78 til 81 i de tre eksempler. Det er jo typisk de variationer vi ser i praksis.

Foderplan med lav fordøjelighed af grovfoderet skal der købes pr ko:

 Kgkr./kgkr. i alt
Korn7,32,115,33
Rapsskrå3,83,111,78
Rapskager3,63,412,24
Roepiller1,22,12,52
Dagligt foderindkøb pr. ko  41,87

 

Foderplan med middel fordøjelighed af grovfoderet skal der købes pr ko:

 kgkr./kgkr. i alt
Korn6,12,112,81
Rapsskrå3,63,111,16
Rapskager3,63,412,24
Roepiller0,92,11,89
Dagligt foderindkøb pr. ko  38,10

  

Foderplan med høj fordøjelighed af grovfoderet skal der købes pr ko:

 kgkr./kgkr. i alt
Korn4,82,110,08
Rapsskrå3,43,110,54
Rapskager3,43,411,56
Roepiller0,92,11,89
Dagligt foderindkøb pr. ko  34,07

 

Der er virkelig mange penge at spare på indkøbt foder ved at lave god kvalitet af grovfoder. Dette kræver selvfølgelig at man har areal nok og at man indser hvor vigtigt det er med grovfoderproduktionen.

Hvis du har 300 køer, hvad betyder det så pr. år?
•    Fra 75 i FK til 78 i FK sparer du 413.000 kr. i indkøbt foder
•    Fra 78 i FK til 81 i FK sparer du 442.000 kr. i indkøbt foder
•    Fra 75 i FK til 81 i FK sparer du 855.000 kr. i indkøbt foder

Nogle vil så sige at det koster i maskinstation med videre. Ja det er sikkert rigtigt, men der er også mange penge at tage af når der er 855.000 kr. til forskel.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.