Næsten antibiotika-fri.
Sådan betegner Gijs Kennis, MS Schippers, det niveau, de har reduceret forbruget af antibiotika til i 70 HyCare-besætninger i Holland, Tyskland og Belgien.
HyCare hviler ifølge Gijs Kennis på fire søjler:
Mere om dette tema
- Coating af gulv, spalter og vægge
- Grundig højtryksrensning og desinfektion
- Rent drikkevand gennem syretilsætning
- Effektiv fluebekæmpelse
»Kombinationen af disse fire søjler og god management giver et smittefrit miljø, der igen betyder lavere forbrug af antibiotika«, siger han.
Selv om forbruget af antibiotika er faldet i Holland i de senere år, ser han ingen grund til, at det ikke kan falde mere.
Tabellen viser det generelle forbrug af antibiotika opgjort som ADD pr. slagtesvin i Holland i 2017 set i forhold til forbruget i Schippers HyCare teststald i 2018.
Gijs Kennis fortæller, at forbruget i de 70 HyCare besætninger er på niveau med Schippers egen teststald.
Opgørelsen for 2018 viser, at HyCare-staldene har et antibiotikaforbrug på 10-20 procent af landsgennemsnittet i Holland.
»Der er bestemt et potentiale til at reducere forbruget endnu mere«, lyder det fra Gijs Kennis.
Det danske gennemsnit er aktuelt på ca. 10 ADD for smågrise og ca. 2 ADD for slagtesvin. Det er det halve af Hollands forbrug.
HyCare 2018 | Hollandsk gennemsnit 2017 | Reduktion | |
Smågrise | 1,71 | 21,7 | 92% |
Slagtesvin | 0,62 | 3,8 | 84% |
Tabel: ADD for henholdsvis smågrise og slagtesvin i HyCare stalde sammenlignet med hollandske gennemsnit.
Faktaboks
HyCare:
- Hollandske MS Schippers står bag HyCare
- Produktionsprincip med fokus på glatte overflader i stalden, rengøring/desinfektion, rent drikkevand og effektiv fluebekæmpelse
Relaterede artikler
Kommentarer