15 procent ekstra tørstof som gennemsnit i merudbytte pr. hektar ved eftersåning i forhold til græsmarker af samme alder, men uden eftersåning.
Det er det tal, eksportchef Pieter-Teunis Hoogland, Vredo, gerne står på mål for, når det gælder udbyttet af eftersåning i græsmarker.
Det hollandske firma er nemlig ikke kun specialister i de store to- og treakslede multitrækkerne, men også i specialmaskiner til græssåning med 7,5 cm rækkeafstand med dobbeltdisksystem og meget højt skærtryk til sikker placering af frøet i den ønskede dybde i det eksisterende græstæppe.
Mere om dette tema
Fast rutine i august
»Vi anbefaler, at eftersåningen sker helt rutinemæssigt hvert år efter udlægsåret i august med brug af 15 kg pr. hektar af den frøblanding, marken er lagt ud med. Er marken meget åben og skadet efter vinteren, kan man godt foretage eftersåningen i det tidlige forår«, forklarer Pieter-Teunis Hoogland.
Men man skal forstå, understreger eksportchefen, at det eksisterende græs er det nysåede græs’ værste fjende. Det taler for august måned som den primære måned til eftersåning, fordi konkurrencen er mindst, der er som regel fugt i jorden, og det meste gødning er bragt ud.
Det vigtigste argument for ham til at vælge en skiveskærssåmaskine eller Vredos specialsåmaskine er, at græsfrø er så dyrt og kræver så præcis sådybde, at det ikke kan gå bare at drysse det ud med en luftsåmaskine på en strigle, for det giver ikke tilstrækkelig fremspiring.
Relaterede artikler
Kommentarer