Af Mie Riis, Kvægbrugskonsulent, Kvægrådgivning Danmark
I DMS findes udskriften holdbarhed, som giver overblik over, hvordan udsætningsprofilen på køerne har været de seneste 12 måneder. I eksemplet i figur 1 ses en besætning, hvor der er en høj udskiftning af de unge køer, især 1. kalvskøer, og at der sættes en del ud allerede tidligt i laktationen. Årsagerne til udsætningen fremgår af en tabel i udskriften. Ofte er en stor del registreret med lav mælkeydelse eller reproduktion som årsag, men disse må i et vist omfang betragtes som symptomer på andre mere reelle årsager, som klove/ben, yversundhed, uhensigtsmæssige kælvningsforløb og dårligt immunforsvar. Årsager, som der kan arbejdes aktivt med i det daglige.
Når 1. kalvskøerne ikke klarer sig, er det nødvendigt også at kigge tilbage i opdrætsperioden. Er der en historik med diarre, lungebetændelse, coccidiose eller cryptosporidier som lille, som begrænsede væksten og ydelsespotentialet? Har kvien nogle sunde klove, og har den haft en god tilvækst som drægtigt? Har den fået tilstrækkeligt med energi og næringsstoffer som højdrægtig, så den er gearet med et godt immunsystem og en ædelyst til at malke? Nogle af de unge køer burde måske have været sorteret fra allerede som kvier.
På trods af en uhensigtsmæssig udsætningsprofil som vist i figur 1 ses samtidig, at det er en besætning med en lav dødelighed på 2,0 procent. Det er således særdeles positivt både for dyr og økonomi, at dyrene når at blive opdaget og sendt til slagt frem for at skulle fremgå af en faktura fra Daka senere hen.
Figur 1. Holdbarhedsprofil fra besætning med gns. 12.200 kg EKM (udskrift fra DMS – Analyseudskrifter – Holdbarhed).
Er mange malkeår økonomisk det bedste?
Gammel skolelærdom siger, at for den sunde og raske ko vil mælkeydelsen stige gennem de første 4-5 laktationer. Ældrepolitikken i besætningen bør være sådan, at det kun er de køer, der stadig har en høj ydelse og er sunde som bliver, fremfor en flok ældre køer, som reelt ikke præsterer på ydelse, men alene gør sig usynlige i flokken på sundhedsparametrene.
Ko-kortene for de to køer, som er vist i figur 2, afslører et par 5. kalvs køer, som er sunde og raske, men hvor 305 dages ydelsen er mere end 3.000 kg lavere end gennemsnittet af besætningens øvrige ældre køer og samtidig lavere end 1. kalvskøerne. Udfordringen i nogle besætninger er naturligvis, at der kan være andre væsentlige afgangsårsager, som forhindrer, at der alene kan sorteres efter ydelse.
I de senere laktationer bør der løbende være overvejelser om, hvorvidt køerne skal have en ekstra laktation. Klarer køerne sig dårligt i starten af den nye laktation, fordi de i virkeligheden burde have været sorteret fra tidligere? Med de aktuelle gode slagtepriser bør gevinsten hentes på disse køer, som har et luksusfoderoptag, og nye 1. kalvskøer indsættes op pladsen.
Sortering og ufrivillig udsætning er naturligvis kun symptombehandling, og der bør sættes ind med forebyggende tiltag, så der forbedres på de forhold, som påvirker de reelle afgangsårsager.
Figur 2. Eksempler på 305 dages ydelser fra Ko-kort i DMS
Relaterede artikler
Kommentarer