Det er ikke kun mennesker bliver vækket til live og kommer ud i have og marker, når foråret viser sig fra sin varme, behagelige side. Det varme vejr har bragt kornbladbillerne på vingerne, og i mange vårsædsmarker især havre og vårbyg er der nu mange gnav og mange æg, skriver LandbrugsInfo
Kornbladbillernes larver gnaver i mere eller mindre aflange striber og efterlader enten huller eller vinduer i bladet.
Selv om gnavene er udbredte, tillægges de mindre betydning på nuværende tidlige tidspunkt, hvor der ikke er dannet mere blivende blade. En meget tidlig bekæmpelse vil også kun give meget kort virkningstid, da pyrethroiderne er kontaktmidler og ikke har effekt mod æggene. Evt. bekæmpelse skal rettes mod larverne.
Mere om dette tema
Jo varmere det er, des flere æg lægger hunnerne. I gennemsnit lægger en hun ca. 100 æg, men det kan blive op til 300 æg hvis der er gunstige forhold.
Æggene klækker efter 8-10 dage, så der er udsigt til tidlige angreb i år. Regner det meget, kan regnen vaske æggene af bladene. Den vejledende bekæmpelsestærskel er 0,5-1,0 larve pr. strå, og bedst effekt opnås, når larverne er små.
Relaterede artikler
Kommentarer