Hold fokus ved at forbedre effektivitet og opnå højere indtjening

Af: Camilla Bisgaard Nomanni, Kvægbrugskonsulent Syddansk Kvæg 
Den høje mælkepris skaber historisk høje restbeløb til trods for stigende omkostninger til foder. Det betyder dog ikke, at vi skal læne os tilbage og hvile på laurbærrene. Det er nu vi skal spidse blyanten og arbejde med vores effektivitet, da den høje mælkepris giver os en øget mulighed for et større afkast. 

Ser vi tilbage så har vi altid arbejdet på at effektivisere og optimere vores bedrifter enten på den ene eller den anden måde. Dette er der god grund til, da det sikrer os eksistensgrundlag i fremtiden. Det betyder også, at effektivitet og optimering er nøgleord for fremtiden. Det, som ændrer sig undervejs, er vores viden og dermed strategi og vores hjælpemidler. Effektivitet dækker over mange emner, og dermed også mange muligheder for at øge vores indtjening.

Fodereffektivitet som et punkt

Fodereffektiviteten er en af de økonomisk vigtigste indsatsfaktorer i din mælkeproduktion, samtidig med at det er dette nøgletal som flytter mest på dit klimaaftryk. Vi definerer fodereffektiviteten ud fra hvor godt udnytter dyret det foder som den tildeles til (mælk), vedligehold, evt. reproduktion og tilvækst. Dvs. det er forholdet mellem forbrug og produktion. Det der er væsentligt når vi definerer en god fodereffektivitet, er at der er en ligevægt mellem produktion og forbrug. 

Den økonomiske fordel

En måde hvorpå vi kan kontrollere hvorvidt der er en ligevægt mellem produktion og forbrug er ved at lave en endags foderkontrol (EFK) i DMS. Dermed får vi et øjebliksbillede, men jo oftere vi laver dem, jo lettere har vi ved at følge trenden. 

Det skaber en højere indtjening, når vores dyr udnytter foderet, og i eksemplet nedenfor ændres omkostningerne per kilo EKM med 0,06 kroner, når vi går fra en foderudnyttelse på 100 procent til 95 procent svarende til 690 kroner per årsko.

Udover at vi øger vores indtjening, når vi øger vores foderudnyttelse, så reducerer vi samtidig også vores klimaaftryk med 0,7 kilo CO2 ækvivalenter per ko per dag.

Energiudnyttelse95 %100 %Difference
Pris pr. kg EKM1,14 kr.1,08 kr.0,06 kr.
Klimaaftryk pr. dyr pr. dag12,1 kg CO2-æ.11,4 kg CO2-æ0,7 kg CO2-æ

Race: HOL, Årsydelse: 11.500 kg EKM pr. årsko. Std. Grovfoderpriser 2021 Priser på kraftfoder er en blanding mellem kontraktpriser og aktuelle dagspriser. 

Hvordan flytter vi energiudnyttelsen

Vi kan heldigvis dreje på mange knapper for at øge udnyttelsen af foderet ved vores dyr. Blandt andet ved at: 

  • Vurdere foderniveauet så vi ikke øger passagehastigheden unødigt
  • Vurdere andelen af umættede fedtsyrer for at optimere fordøjeligheden af rationens cellevægsstoffer
  • Reducere muligheden for dyrene sortere i foderet så vi undgår mange pH udsving i vommen
  • Undgå sygdom 
  • Tilpasse råprotein niveauer efter behov, for at reducere behovet for energi til udskillelse af overskudsprotein
  • Øge fordøjeligheden af grovfoder, hvis denne er lav, så dyrene bruger mindre energi til metan dannelse.
  • Tilpasse tørstofprocenten i foderrationen
  • Optimere kokomforten og reducere stress ved at sikre tilstrækkelig vandforsyning, godt luftskifte (tænkt både temperatur og luftfugtighed ind), lav belægningsgrad i de forskellige afsnit og ved foderbordet samt holdopdeling.
  • Holde en høj foderhygiejne 
  • Have en høj læssenøjagtighed
  • Huske at alt dette er selvfølgelig gældende for alle dine dyregrupper, dvs. både dine kvier, goldkøer og malkende. 

Samtidig skal vi selvfølgelig også have fokus på at reducere foderspild v. lagring, håndtering og på lager hvis vi ser på den totaludnyttelse af foderet for hele bedriften.

Det er altså væsentligt vi sætter fokus på effektiviteten, og især nu når det er muligt med et højt afkast. 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.