Herregård lægger 800 hektar om til økologi - overraskende afgrøde har topprioritet

Af Søren Østerby, driftsleder, Ausumgaard - fortalt til Stig Bundgaard

Sidste forår tog vi beslutningen om at lægge Ausumgaards markbrug om til økologi. Vi startede omlægningen 1. august 2018.

Vi regner med at høste sent i 2019, blandt andet fordi de økologiske frøgræssorter er sildige, og så kan vi nøjes med at høste en enkelt gang i de to omlægningsår. Vores kyllingeproduktion kører som normalt indtil videre, men skal inden for fem år enten omlægges eller afvikles.

Ausumgaard har den sædvanlige dispensation for anvendelse af konventionel gødning i økologisk jordbrug. Det betyder, at vi skal være meget præcise med kun at komme tilladte emner i biogasanlægget, fx skal alle produkter være garanteret gmo-fri. 

Fra vores egne marker vil vi bruge slætgræs og ensileret frøgræshalm til biogasanlægget - men det er ikke muligt pt. kun at fylde økologiske emner på, og jeg tror heller ikke foreløbig det bliver et krav fra myndighederne, for så trækker de tæppet væk under økologisk planteavl.

Økologisk markplan med 200 hektar kløvergræs

Vi har selvfølgelig ændret på markplanen i forhold til, da markbruget var konventionelt

Den største ændring er, at vi nu har 200 hektar slætgræs i markplanen. 90 hektar græs blev lagt ud i dæksæd sidste forår, og med den tidlige høst sidste år fik vi udlagt 110 hektar i renbestand i efteråret. Ud af markplanen er til gengæld røget biogasmajs.

Det er planen, at græsset skal rotere i markplanen permanent, fordi en græsmark nedbringer frøpuljen markant og altså har en sanerende effekt overfor ukrudt. Samtidig kan vi bruge græsset i biogasanlægget, hvor vi tilfører 80-90 ton materiale om dagen, så det er store mængder der skal til.

Med slætgræsset kan vi sikre en højere selvforsyningsgrad til biogasanlægget end med majs.

Med 200 hektar slætgræs kommer vi også ned på en passende areal med salgsafgrøder i forhold til maskinparken.

Græsfrø på uændret areal

I græsfrø fortsætter vi uændret med 155 hektar, stort set samme areal som i konventionel drift.

Kontrakten med DSV Frø fik vi annulleret i foråret, og så fik vi bare et tilsvarende areal på kontrakt på øko-græsfrø. Vi kunne nok godt have fået mere frøgræs, for man er attraktiv som nyomlægger, hvor jorden endnu er nogenlunde ren for blandt andet rodukrudt.

Med græsfrø skal vi passe på sædskiftet, så vi får det rette mix med vårafgrøder og vinterafgrøder, der jo opformerer henholdsvis bredbladet ukrudt og græsukrudt. Al græsfrø vil vi lægge ud i dæksæd, så ukrudtet får noget konkurrence. 

Vi bliver nødt til at droppe bakkesvingel, som tilhører plænesegmentet, hvor der pt. ikke rigtig er et økologisk marked. Vi fortsætter med alm. rajgræs og ital. rajgræs, hvoraf sidstnævnte har været rundt på de 100 hektar, så det er ikke her vi efterfølgende skal have vintersæd.

Lottokupon med raps

Vores lottokupon i den økologiske markplan er 60 hektar vinterraps, cirka halvdelen af arealet i forhold til konventionel drift. 

Priserne er fantastiske, men omvendt er der ikke meget at gøre ved for eksempel jordlopper og glimmerbøsser, der virkelig kan tage fat, og udbyttet kan ende fra 0 til 30 hkg. Snegle kan vi til gengæld bekæmpe med et godkendt middel til økologi.

Spildraps er et potentielt meget stort problem i økologisk vintersæd. Planterne spirer fra forskellige dybder, og kan være virkelig svære at fjerne med en strigle. Jeg mener nu, at det ikke er værre, end vi kan styre det, og vi har haft tidligere haft raps på en del af jorden, så her ødelægger vi ikke noget i forhold til ukrudtstrykket. Omvendt vil jeg heller ikke så raps på marker, der har været rapsfrie i 6-8 år. 

I græsfrø forventer jeg ikke problemer med spildraps. Vi har en aftale om, at en nabo har sine får til at afgræsse frømarkerne i efteråret, og de afløver virkelig sådan en rapslante totalt.

Areal med vintersæd halveret

Fremover vil vi så vinterkornet sent i sidste tredjedel af september af hensyn til ukrudtet. Kombineret med at det skal gå op med såkapacitet, kommer vi nok til at ligge ligge på det halve vintersædsareal i forhold til konventionel drift.

I omlægningsårene er det tilladt at sælge høsten som økologisk fremavl, og det er lykkedes at få aftaler for al vårsæden. Dermed er det kun vintersæd og hestebønner, vi skal ud at afsætte som omlægningsafgrøder.