Her er tre gyldne regler i stalden ved PRRS-sanering

Af Nikolaj Stidsen, svinekonsulent, Velas

Der bliver talt meget om PRRS-sanering i dansk svineproduktion, især på område-niveauer og over for sine naboer.

Det er vigtigt, at det planlægges ordentligt og godt, for at den storstilede plan skal blive en succes. Men det er mindst lige så vigtigt, at vi husker på den gamle talemåde: Djævlen ligger i detaljen.

For det er lige meget med de store planer, hvis det personale der er i den enkelte besætning, ikke har fået den rette instruks i, hvordan hans/hendes arbejde skal udføres, for at PRRS-saneringen i denne besætning bliver en succes.

På den måde kan man jo mene, at den nationale plan i bund og grund er afhængig af nogle enkelte medarbejdere i de danske svinebesætninger.

Derfor er det vigtigt, at vi i disse saneringsplaner bruger meget tid på at sikre os og kontrollere, at medarbejderne på alle niveauer har forstået planen og følger den.

Følg de gyldne regler: 12 ugers karantæne

Her får I lige nogle af de gyldne regler, som skal følges nøje for at få succes:

12 ugers karantæne til vaccinerede polte er vigtigt for at være sikker på, at de ikke længere udskiller virus inden indsættelse i besætningen. Det er en udfordring i mange besætninger at få den nødvendige plads til dette, samtidig med at vi skal sikre staldforhold der passer til størrelsen.

De fleste karantænestalde er indrettet, så de kan håndtere polte fra cirka 30 kg, altså 12 uger, og det giver en udfordring med aldersfordelingen med de indkøbte polte, når der skal tages hensyn til alder ved indkøb, alder ved løbning og antal årlige indkøb.

Så enten skal karantænestalden optimeres til grise under 30 kg, eller der skal være to stalde, der bruges på skift med indkøb af polte hver 8.-10. uge.

Intern smittebeskyttelse

Intern smittebeskyttelse i farestalden er et andet punkt, der kræver stort fokus for at sikre der ikke sker fejl.

Når man sidder rundt om køkkenbordet og laver sin plan for PRRS-sanering, er det relativt nemt at tage en beslutning om, at der efter kuldudjævning ikke må flyttes grise tilbage i systemet, samt hvordan man håndterer de mindste fødte grise og efternølere i kuldene.

Men det er straks langt svære for personalet, der står med udfordringen i farestalden hver dag, at være vedholdende på de rigtige beslutninger.

Derfor giver det rigtig meget mening, at der bruges energi på at hjælpe farestaldsmedarbejderne med at udføre arbejdet, samt hjælpe med at tage de svære beslutninger den første tid, indtil det er blevet vaner.

Husk, at det i flere tilfælde er opstarten af de nye rutiner, der er svær. Det går ofte bedre i stalden end tidligere, når man holder op med at bytte grise.

Opgradering af den interne smittebeskyttelse, indebærer ofte mere bøvl, men her er det vigtigt at bruge tid på planlægningen. Det skal gøres nemt at udføre de rigtige handlinger og besværligt at gøre det forkert.

Eksempler kan være:

• Flere steder med støvlevask
• Forskellige farver på fortøj, så det er synligt for alle at denne farve støvler, kun hører til i f.eks. klimastalden
• Ordentlige forhold til tøjskifte og håndvask imellem klimastald og øvrige staldafsnit, hvis det ligger i samme bygning

Pas på med belægningsgrad 

Et sidste punkt, jeg vil nævne her, er belægningsgraden i staldene.

Når staldene er fyldte, kan det være svært at udføre opgaverne korrekt i forhold til sektioneret drift, uden sammenblanding af aldersgrupper og tilbageflytning af grise.

En høj stabilitet i produktionen med ensartede faringshold er et vigtigt fokusområde. Det skal sikre, at man ikke har ret store udsving i holdenes størrelse på den helt korte bane.

For selvom man har det rigtige antal løbninger set over f.eks. tre måneder, så kan der nemt være kortere perioder på to-tre uger, hvor man bliver presset i farestalden, hvis der ikke er fokus på dette. Og dette kan være de perioder, hvor man får brudt de gyldne regler for at få puslespillet til at gå op.

Brug personalet ved planlægning

Så herfra skal der lyde en opfordring til at huske stor involvering af personalet i planlægning, og inddrag gerne jeres rådgiver til at give jer input til at huske detaljerne og finde gode løsninger.

Dette er blot nogle af de gyldne regler, og de udfordringer det kan give i hverdagen. Vi skal huske det hele for at få succes.