Høje priser på jerseyhundyr har medført et særdeles højt forbrug af kønssorteret jerseysæd, men med corona har markedet stået lidt stille. Arkivfoto: LandbrugsMedierne.Foto: Arkivfoto.Kalve, der bliver født i 2022, må ikke aflives. Det vil give stof til eftertanke for en del. Hvis man ikke har lagt en plan endnu, for kalve af insemineringer efter 1. april fødes i 2022.
Rene jerseytyre kan man ikke sælge. Eventuelle køber skal måske endda havet et tilskud for at tage imod kalvene. Nogle taler om 600-800 kr..
Med kønssorteret X-VIK-sæd kan man få 90 procent kviekalve. Det er flere, end man kan brug, men heldigvis er danske jerseykalve eftertragtede ude i verden. Markedet går dog ikke lige jævnt. Derfor er det lidt at et sats at have de mange omkostninger, der er til at opfostre kvierne. Nogle gange kan det blive en god forretning, andre gange tab.
Ifølge kvægrådgiver insemineres i dag 85 procent af alle jerseykvier med kønssorteret sæd, og kun 20 procent anvender kødkvæg til køer. Forsætter dette, skal hver gennemsnits-jerseybesætning sælge ca. 60 kvier til levebrug årligt svarende til skønsmæssigt 10-12.000 stk. i alt. Det kan gå hen og blive en udfordring.
Man kan også satse på krydsningskalve, som vil have en vis værdi til opfedning. Man kan vælge igen vælge kønssorteret sæd Y-VIK, så man undgår de fleste af kviekalvene.
En tredje vej er Forlænget laktation, som kan mindske antallet af kælvninger og dermed også uønskede kalve.
Realiteten er nok, at man ikke kan nøjes med at gøre en ting.
Mælkeproducent Bjørn Lyngholm, Gjørding har lagt sin strategi.
Han inseminerer alle kvier og 30 procent af køerne med X-Vik, og resten med Y-Vik-kødkvæg.
Førstekalvskøer bliver insemineret med charolais og resten med blåhvid. Charolais første gang, fordi kalvene ikke er helt så store som de blåhvide.
Han får stadig 7-8 procent jerseytyrekalve, men dem må slagtekalveproducenten der køber krydsningskalvene tage med uden beregning.
Strategien har samtidig givet en stor avlsfremgang.
Nu er der kun to måneder til 1. april. Alle er derfor nødt til at lægge en strategi uden kalveaflivning – en strategi som giver det bedst mulige afkast på bedriften.
Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus
Faktaboks
Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.
Relaterede artikler
Kommentarer