Hele sædskiftet skal inddrages i bekæmpelsen af rajgræs. Lav en mangeårig strategiplan, der går ud på primært at hindre rajgræs i at sætte frø. Det er effektivt, fordi rajgræs så ikke kan formere sig, og frøpuljen i jorden vil henfalde i løbet af få år.
Bekæmpelsen af rajgræs kan ske allerede her i efteråret i vinterraps med græsukrudtsmidlet Focus Ultra:
”Focus Ultra er helt unikt i bekæmpelsen af rajgræs, mens det konkurrerende middel ikke er tilstrækkelig effektivt. F.eks på Giesegaard, hvor fotoet her stammer fra, kan vi se, at selv om man anvender 3 gange så høj dosis af det konkurrerende middel som Focus Ultra, så kan det ikke matche Focus Ultra i effektivitet”, siger Jakob Skodborg Jensen, Agronomy Manager i BASF Danmark.
Foto fra Giesegaard, med 1,0 liter/ha af et konkurrerende middel til højre og 0,6 liter/ha Focus Ultra til venstre (doseringsforholdet er her cirka 3,3 - 1). Så selv med 3,3 gange dosering kan det konkurrerende middel ikke matche Focus Ultra mod rajgræs.
Jakob Skodborg understreger dette, fordi en uvildig spørgeundersøgelse blandt 330 danske oliefrøsproducenter har vist, at de ikke helt var opmærksomme på, at Focus Ultra er særdeles effektivt mod rajgræs, mens det konkurrerende middel er utilstrækkelig, og det ses ved, at det har en godkendelse til mindre anvendelse til ukrudtsbekæmpelse i alm. rajgræs. Virkningen mod de øvrige græsser er ret ens. Jakob Skodborg pointerer også, at opfattelsen af, at det konkurrerende middel er bedre mod spildkorn end Focus Ultra, ikke passer. Effektiviteten mod spildkorn er lige gode. Det viser forsøg på Flakkebjerg, hvor man har belyst nedvisningshastigheden af korn med de to produkter – og her ligger kurverne lige oven i hinanden. Focus Ultra er godkendt med en dosering på 1-2 l pr. hektar. Der iblandes altid 0,5 l DASH for at få optimal virkning.
”Focus Ultra bør udbringes, når rajgræs har 1-3 blade, og hvor de største har 4 blade. Kom ikke for tidligt ud, fordi der kan komme senere frøspiring af rajgræs, der så ikke kan bekæmpes med Focus Ultra, fordi midlet kun må udbringes én gang pr. sæson”, anbefaler Jakob Skodborg Jensen. Virkningen af Focus Ultra er meget effektiv i efteråret på selv store rajgræsplanter og tuer og i det tidlige forår, hvor det ikke skader rapsplanterne på nogen måde. Den primære behandling med Focus Ultra skal dog ske om efteråret og følges op af en behandling med Kerb i novemberdecember. Kerb kan derimod ikke stå alene som behandlingsmiddel, fordi rajgræsset når at vokse sig så stort, at effekten bliver for dårlig.
Sådan virker Focus Ultra
Focus Ultra optages af rajgræssets blade og transporteres til vækstpunktet, hjerteskuddet, hvor det påvirker fedtsyre syntesen og opbygningen af cellemembranen, så yderligere vækst hindres. Hjerteskuddet bliver gult, og planten dør i løbet af få uger.
”Hvis man kigger ind over en rapsmark, der er behandlet med Focus Ultra, kan rajgræsbladene i flere uger godt fortsat være grønne, men man kan være tryg, rajgræsplanterne dør i løbet af 2-3 uger. At Focus Ultra virker, kan man hurtigt konstatere ved at gå ind i marken og se, at hjerteskuddet er gult, og at man let kan trække det døde hjerteskud op”, forklarer Jakob Skodborg Jensen.
Derfor er Focus Ultra en billig forsikring mod rajgræs. Focus Ultra efterfulgt af Kerb i vinterrapsen vil hindre rajgræs i en senere frøsætning. Det er det vigtigste våben mod rajgræs. En evt. frøpulje af rajgræs i jorden vil henfalde i løbet af få år, og dermed er kampen mod rajgræs effektivt vundet.
Det gule hjerteskud kan nemt trækkes op fra planten efter behandling med Focus Ultra, der har en unik effekt mod rajgræs i vinterraps.
Focus Ultra i blanding med Belkar
Focus Ultra har effekt mod enkimbladet ukrudt som græsser og korn. Men der kan jo også være tokimbladet ukrudt som f.eks kamille, hvidmelet gåsefod, lægejordrøg, burresnerre, storkenæb, rød tvetand og døvnælde i vinterrapsen. Her har herbicidet Belkar en meget høj effekt. Ved at kombinere de to midler kunne man reducere kørslerne i marken.
I Middeldatabasen anbefales det ikke direkte at blande, men det er ikke forbudt at gøre det. I Frankrig og Tyskland er det almindelig praksis at blande de to midler som oftest i en splitsprøjtning med 0,25 l Belkar og Focus Ultra. Senere sprøjtes en gang mere med 0,25 l Belkar. Det er en officielt anerkendt måde at gøre det på i Tyskland, og der er ikke set skader i rapsen ved at gøre det.
”Vi har i Danmark sat afprøvninger i gang med blanding af Focus Ultra og Belkar, og vi forventer, at vi med flere forsøg kan anbefale blandingen af Focus Ultra og Belkar som I Tyskland. Det vil for mange landmænd gøre det muligt at spare en sprøjtning”, siger Jakob Skodborg Jensen.
Afprøvning i Danmark
Hedegaard Agro er med i afprøvningen af at blande Focus Ultra og Belkar. ”Vi har etableret sprøjtespor hos 2 landmænd i 2 marker, hvor vi har blandet Focus Ultra + Belkar, henholdsvis Agil + Belkar. I den ene mark har vi ikke set skadevirkninger på rapsplanterne, i den anden har vi kun set skader i rapsen ved blanding af det konkurrerende middel og Belkar i form af markant færre rapsplanter”, fortæller faglig konsulent Torben Føns, Hedegaard Agro.
Hvilke ukrudtsarter virker Focus Ultra mod
Focus Ultra har effekt på en lang række græsser som rajgræs, vindaks, agerrævehale, hejrearter, kvik, flyvehare og kornarter. Focus Ultra har kun svag effekt mod enårig rapgræs, mens rødsvingel og bakkesvingel er tolerante.
”Hvis du har problemer med enårig rapgræs eller væselhave kan du ukrudtsbehandle med et clomazon produkt lige efter såning og før rapsens fremspiring. Og så følge op med Kerb”, anbefaler Jakob Skodborg
Jensen.
I hvilke afgrøder må Focus Ultra anvendes?
Focus Ultra er godkendt til anvendelse i følgende afgrøder: Raps, bederoer, kartofler, majs (DIM tolerante sorter), lucerne, kløver til frø, rød- og stivbladet svingel til frø, hør til olie og fibre, kålrabi, bønner og ærter (til modenhed og friske), rødbeder, porrer, løg, jordbær, hvidkål, fodermarvskål, grønkål, broccoli, rosenkål, gulerødder, blomkål, kinakål, savojkål og kernefrugter.
Faktaboks
Overblik på Focus Ultra
- Aktiv stof: Cycloxydin
- Virkemåde: Systemisk middel, optages via bladene, transporteres til vækstpunktet, hjerteskuddet, forstyrrer her fedtsyre syntesen og hindrer dannelse af cellemembraner i rajgræsset
- Synlig effekt: Hjerteskuddet i rajgræs bliver gult, dør og er let at trække op. Øvrige blade kan forblive grønne et par uger, hvorefter planten dør
- Dosering: 1-2 l pr. hektar. Må kun udbringes én gang i sæsonen
- Kan anvendes i følgende afgrøder: Raps, bederoer, kartofler, majs (DIM tolerante sorter), lucerne, kløver til frø, rød- og stivbladet svingel til frø, hør til olie og fibre, kålrabi, bønner og ærter (til modenhed og friske), rødbeder, porrer, løg, jordbær, hvidkål, fodermarvskål, grønkål, broccoli, rosenkål, gulerødder, blomkål, kinakål, savojkål og kernefrugter.
- Virksom overfor en lang række græsser som: Rajgræs, vindaks, agerrævehale, hejrearter, kvik, flyvehavre, grøn skærmaks, hanespore og kornarter. Focus Ultra har kun svag effekt mod enårig rapgræs, mens rødsvingel og bakkesvingel er tolerante
- Effekt mod rajgræs og spildkorn: Focus Ultra er særdeles effektiv mod Italiensk rajgræs, langt bedre end det konkurrerende middel. Imod spildkorn er Focus Ultra og det konkurrerende middel lige gode
- Anbefaling: Focus Ultra udbringes, når de største rajgræsplanter har 4 blade, for at ramme flest mulige fremspirede planter. Opfølges af Kerb i november-december
- Blandinger: Kan blandes med mange relevante midler, bl.a. DASH, Caryx, Juventus 90, Fastac 50 og andre insektmidler, Fighter 480. Afprøvninger i gang med blanding med Belkar (der virker mod tokimbladet ukrudt). I Tyskland er det officielt godkendt at blande Focus Ultra med Belkar. I Danmark er det ikke forbudt at gøre det. BASF har afprøvninger i gang, der hidtil ikke har vist skader på vinterrapsen.