Det har hidtil været opfattelsen, at der ikke var behov for at gødske vintersæd om efteråret. Erfaringer fra praksis og nye forsøgsresultater viser imidlertid, at der i nogle marker kan opnås merudbytter ved at placere kvælstof eller fosfor samtidig med såning.
Sådan skriver Leif Knudsen, chefkonsulent hos Seges i en artikel i september-udgaven af Mark.
I artiklen understreger han, at det er meget vigtigt præcist at få afklaret, i hvilke marker og under hvilke omstændigheder, det kan anbefales at placere gødning til vintersæd i efteråret.
Mere om dette tema
Det har nemlig betydning for landmandens økonomi. Ligesom det kan være væsentligt i forbindelse med udvaskning af kvælstof- og fosforoverskud.
Kvælstof og fosfor
Dansk landbrugsjord er generelt i en god fosfortilstand.
Forsøg i primært Nord- og Vestjylland har vist, at behovet for at tilføre fosfor i efteråret er størst ved fosfortal under 3.
Ældre forsøg på sjællandske lerjorde viste, at selv ved et fosfortal på 2 blev der ikke opnået merudbytter her.
På visse nordjyske jorde tyder forsøgsresultater på, at fosfortallet ikke udtrykker den reelle tilgænglighed af fosfor. I enkelte forsøg er der set merudbytter selv ved fosfortal på 4. Det kan skyldes en speciel binding af fosfor på disse arealer.
Kvælstofindholdet i jorden efter høst er normalt fuldt tilstrækkeligt til at forsyne afgrøden med kvælstof. Men, hvis høstudbytterne er meget høje, så efterlades der ikke meget kvælstof efter høst til den nyetablerede vintersæd.
Relaterede artikler
Kommentarer