Gamle lysstofrør slår ikke til: Få mere mælk med bedre lys

Af kvægrådgiver Mads Nielsen, Sagro

Vi ved fra ældre forsøg, at lyset har stor positiv påvirkning på mælkeproduktionen, hvis det øges fra 8 til 16 timers lys pr. dag. Forsøgene er kun lavet med 8 og 16 timers lys, og vi ved derfor ikke, hvor stor virkning en times lys fra eller til påvirker produktionen. 

Men at sikre 16 timers lys med 200 lux året rundt er en udfordring i langt de fleste stalde. Det kan skyldes beskidte lysarmaturer eller blot, at der ikke er tilstrækkeligt med lamper. Og som følge af disse udfordringer bliver det særligt vanskeligt i perioden fra sidst i august til april, hvor dagslængden er under 12 timer. 

På de to figurer nedenfor illustreres det, i hvor høj grad mælkemængde og fedtprocent i mælken varierer over tid. Det er tydeligt, at de følger en helt fast rytme år efter år. Dermed er det oplagt at få den tanke, at de afhænger af årstiderne, men også at lyset påvirker nogle fysiologiske mekanismer i koen. 

Figur 1 viser tydeligt, at mælkeproduktionen er lavest i efterårsmånederne, og at fedt- og proteinprocenter samtidig rammer det højeste niveau. Dette sker år efter år, men der er også mange, som undres over årsagen til det.

Figur 2 viser alene fedtprocentens udvikling hen over året, og tallene stammer fra de seneste fire år. Fedtprocenten i indvejet mælk er ret stabil igennem hele vinterhalvåret. Det markante fald i fedtprocenten udløses i uge 14-15, som umiddelbart er efter skiftet til sommertid. Fra den ene dag til den anden skal lyset i stalden tændes 1 time tidligere, fordi det nu er mørkt om morgenen, når uret er stillet frem med en time. 

Hvis der ud over produktionen også kan skubbes til foderoptagelsen, vil det være oplagt, at vi får sikret køerne tilstrækkeligt med lys hele året rundt.

Jeg ser flere spændende vinkler inden for dette emne, som vi sikkert burde kigge nærmere på. Som for eksempel:

• Kan vi manipulere med fysiologien blot ved at øge lysstyrken og antal timer med lys?
• Vil det være bedre helt at undgå kælvninger i august og september, og/eller er det den forudgående goldperiode, som ikke var optimal pga. af alt for meget lys? Det er umiddelbart nemmere at sikre tilstrækkeligt lys end at undgå over otte timers lys for goldkøerne. Løsninger hertil må blive særlige staldafsnit med minimal lyspåvirkning, ingen lysplader eller ovenlys.
• Kan vi hjælpe koen bedre igennem de varme sensommerdage ved at øge dens foderoptagelse gennem øget lyspåvirkning?

På mine staldbesøg anvender jeg ofte en app til lux-måling på min telefon til at få indblik i lysforhold i staldene. Og det er oftest kun de store LED-lamper, som kan give tilstrækkelig lysstyrke. Det er et niveau over 200 lux i 16 timer, som er målet. Og alt for ofte sidder lysstofrør i armaturer på åse i stor afstand fra gulvet, hvor jeg måler niveauer under 100 lux. Det er ærgerligt, for det har jo ikke været hensigten at lave en belysning, som er utilstrækkelig.

Nedenfor er vist 2 screenshots fra appen (figur 3). Det ene viser niveauet her på min kontorplads, mens det andet viser niveauet på en klar solskinsdag i juli.

Prøv at downloade en app til måling af lux – det er meget informativt og kan give anledning til en ny vinkel, hvis lysforhold skal renoveres eller ved nybyggeri. 

Lux-måling vil desuden også kunne bruges til at tjekke lyssensoren. Jeg oplever, at en lyssensor er en usikker måde at sikre de 16 timers lys på. Her vil en timer være mere sikker, ikke mindst i goldkoafdelingen og ved ungdyrene, hvor vi kun ønsker 8 timer med over 200 lux. Goldkøerne er en anden historie, men jeg er ret sikker på, vi kunne forberede goldkøerne bedre til næste laktation via et optimalt mikroklima i goldkostalden – det gælder lys, luft og temperatur.