Græsset gror lystigt, og det kan derfor være nærliggende at tro, at små kalve på græs kan ernære sig med de grønne blade og strå alene.
Men sådan er det ikke nødvendigvis, og derfor bør småkalve på græs tilbydes godt fuldfoder som supplement. Det er rådet fra kvægrådgiver Birgitte Kjemtrup Høyer, ØkologiRådgivning Danmark.
Ved at tilbyde godt fuldfoder sikrer man de bedste betingelser for, at kalvene er trivelige, og at de eventuelt ikke får græsmarkscoccidiose. Græsser kalvene den samme fold, som blev brugt til småkalve sidste år, eller har de ædt de øverste, lækre skud, så er der kun det mere stride og knapt så næringsrige græs tilbage.
Birgitte Kjemtrup Høyer peger på, at fuldfoderet skal være af god kvalitet. Det nytter ikke at sætte en slatten wrapballe fra et gammelt slæt ud på folden.
Relaterede artikler
Kommentarer