Betalt indhold af Limagrain

Foretrækker majssorter med Starcover og høj FK-NDF værdi

Søren Røndbjerg, Give, går op i genetik og valg af majssorter. Han vil være med helt fremme og vælger de nyeste og bedste majssorter, alle fra Limagrain. Det giver en højere foderværdi og i sidste ende en højere mælkeydelse.

Søren Røndbjerg er mælkeproducent ved Give. Han har 300 RDM-køer, der har en mælkeydelse på 10.800 kg EKM. Grovfoderet består af 8,4 FE majs, 3.8 FE græs og kraftfoder med sojaskrå, i alt 21 FE pr. ko pr. dag.

Når Søren Røndbjerg skal vælge majssorter, sker det med samme akkuratesse og engagement, som når han vælger tyre til malkekøerne.

”Jeg går meget op i genetik og avl og får skyllet æg fra mange køer hvert år. Jeg er også på mærkerne, når jeg skal vælge majssorter. Jeg vælger de bedste og nyeste majssorter, for jeg kan godt lide at være med helt fremme”, siger Søren Røndbjerg.

”Majsudbytte har de senere år ligget på 10.500 FE pr. ha, men for 2 år siden gav Limagrain sorten Emblem 13.200 FE, det højeste majsudbytte nogensinde på min ejendom”.

Til bedriften, der ligger på den jyske højderyg, hører 324 ha. Grovfoderarealet består af 110 ha majs og 90 ha græs. Græsandelen er lidt høj, men det skyldes, at der er lidt køligere på højderyggen, så på foderbordet udgør græs 40 procent, majs 60 procent.

”Majsudbytte har de senere år ligget på 10.500 FE pr. ha, men for 2 år siden gav Limagrain sorten Emblem 13.200 FE, det højeste majsudbytte nogensinde på min ejendom”.

”I rigtig mange år har vi anvendt Limagrain majssorter, og det er der flere grunde til. For det første ligger de i udbytte på et højt niveau. En medvirkende årsag er også, at jeg anvender bejdsning med Starcover. Det sikrer et hurtigt og veludviklet rodnet, så planten etablerer sig solidt. Endvidere kan det betyde, at majsplanten bedre modstår tørkeperioder, fordi rødderne afsøger et større jordvolumen i jagten efter vand, men også efter næringsstoffer”, siger Søren Røndbjerg.

Søren nævner også, at der for to år blev indkøbt jord, som var i ringe gødningsmæssig stand. Her er det også vigtigt med det store rodnet. På dette areal er sorten Wizard valgt, bejdset med Starcover. Den kom godt i gang og ser i dag bedre ud end majsen på arealet sidste år.

Majssorterne fordeler sig således: Function 20 ha, Wizard 50 ha og Emblem 40 ha, alle fra Limagrain. I år er det kun Wizard, der er bejdset med Starcover. I fremtiden vil han have det hele bejdset med Starcover.

Et andet forhold, som Søren Røndbjerg lægger vægt på, er at anvende majssorter med et højt FK-NDF, det vil sige, at kulhydraterne i cellevæggene, fx i stængel og blade, bliver gjort mere fordøjelige og dermed bidrager til en højere energiværdi af majsplanten.

Højere mælkeydelse

Et højt FK-NDF kan øge mælkeydelsen med 0,25 kg EKM pr. ko pr. dag pr. ekstra 1 % i FK-NDF. Det er påvist gennem adskillige forsøg i ind- og udland gennem de seneste 20 år. Stivelse er næsten 100 procent fordøjeligt og har den største betydning for majsensilagens energiværdi. Men hæves fordøjeligheden af NDF vil det yderligere øge ensilagens energiindhold. Og udover øget energitilførsel giver NDF foderet struktur, og det øger den samlede grovfoderoptagelse.

Stubhøjde på 35 cm

Man kan selvfølgelig øge FK-NDF ved at sætte en højere stub. Men da halvdelen af majsplantens tørstof kommer fra kolben, og den anden halvdel fra restplanten, så kan man høste langt flere foderenheder ved at høste mere stub og anvende majssorter med et genetisk potentiale for et højere FK-NDF.

Søren Røndbjerg høster majsen med en stubhøjde på 35 cm, som han finder er en god balance mellem udbytte og foderværdi.

Den økonomiske merværdi

Den øgede mælkeydelse giver selvfølgelig større tal på bundlinjen. Og jo højere mælkepris, jo større økonomisk merværdi har en højere FK-NDF. Man kan beregne forskellen i den økonomiske værdi mellem sorter ved hjælp af SEGES’ nye program sortsvalgmajs.dk, hvor man indsætter sine egne forudsætninger.

”Mit fokus har gennem mange år været at vælge majssorter efter udbytte, men jeg har ændret noget kurs, så jeg i dag også tænker på at få så høj en foderværdi som mulig. Her ligger Limagrain majssorterne i top med hensyn til FK-NDF.

Søren Røndbjerg pointerer, at han er sikker på, at majssorter med en høj FK-NDF er en medvirkende årsag til den stigende mælkeydelse hos de 300 køer.

NDF

  • Kulhydraterne i fibrene i cellevæggene
  • Fibrene giver struktur i foderet, længere tyggetid og bedre vommiljø
  • NDF nedbrydes af mikroorganismer

FK NDF

  • Angiver fordøjeligheden af NDF
  • 1 procent højere FK NDF øger mælkeydelsen med 0,25 kg EKM
  • Der er stor forskel på majssorternes FK NDF
  • Økonomisk merværdi for FK NDF kan være på mere end 700 kr. pr. årsko

Faktaboks

Søren Røndbjerg

300 RDM-køer med en årsydelse i 2017 på 10.800 kg EKM og DB på 15.204 pr. årsko

324 ha agerjord med 110 ha majs og 90 ha græs

Majsudbytte 10.500 FE pr. ha. Emblem gav i 2016 13.200 FE pr. ha i rekordudbytte

Majssorter: Function på 20 ha, Wizard på 50 ha og Emblem på 40 ha, alle fra Limagrain

Emneord Limagrain, sponsoreret

Betalt indhold af Limagrain

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.