Af Kim Kofoed, foderrådgiver, VKST
Foder er en af de største omkostninger i svineproduktionen. Derfor er det vigtigt, at foderet er rent og korrekt sammensat, og ikke mindst er det vigtigt at foderet tildeles korrekt. således at man kan fodre efter planen.
Ja, det lyder jo nemt. Men jeg oplever desværre ofte at der ikke fodres efter planen. Det gør at man ikke får den produktivitet, som er mulig i produktionsanlægget.
Foderblander
Der kan være problemer med foderblanderen ikke vejer korrekt. De typiske fejl er, at overgangene ikke er fleksible, således at de forskellige rør eller snegle ”hænger” på blanderen.
Mere om dette tema
Eller det kan være lufttryk fra møllen eller undertyrk fra et dyssefilter, som forstyrrer og gør at der ikke vejes korrekt.
Det ses også i enkelte tilfælde, at vejecellerne ikke fungerer eller er kaliberet korrekt.
Erstatningskomponenter
Erstatningskomponenter bliver i nogle foderlader brugt lidt for flittigt. Som fx hvis siloen med sojaskrå er tom, eller råvaren ”hænger” og ikke vil ud af siloen, og der så bliver der erstattet med korn.
Det er en meget dårlig løsning, for grisene får ikke den protein som er tiltænkt, og der fodres således meget forkert. Dette kan stå på i længere tid med dårlig vækst og højt foderforbrug til følge.
Jeg er ikke tilhænger af erstatningskomponenter, og man skal i hvert fald vide hvad man gør.
Indtastning i computer
Indtastningen i fodercomputeren er et stort emne, men jeg ser desværre mange fejl her. Jeg vil opfordre til, at dette bliver gået igennem, så grisene får den rigtige mængde foder og foderet er sammensat efter planen.
Andre ting som der skal være styr på også er fx overslæb af råvarer, komponentrækkefølge ved opblanding af foder, foderhygiejne og der skal være styr på restmængder og recirkulering i vådfoder er sat korrekt op.
Grise fungerer bedste på godt og sundt foder. Når foderet er sundt, ser jeg ofte at grise nemt kan klare en meget finere formaling af kornet. Så der er altså gode penge i at holde anlægget rent, så der kan formales finere. Det giver en bedre foderudnyttelse.
Jeg gennemgår gerne teknikken på ejendommen så der fodres korrekt, så det er mulig at nå det gode resultat.
Relaterede artikler
Kommentarer