Flere måder at vaccinere på – er de alle lige effektive?

Vaccination er en gammel sag – vi skal helt tilbage til det 17. århundrede, hvor koppevaccination blev beskrevet. Først i det 18. århundrede er vaccination af dyr beskrevet. 

I vor tid vaccineres traditionelt med nål og automatsprøjte, men i de senere år er der dukket nye og anderledes alternative metoder op til vaccination af grise.

Få det store overblik over fordele og ulemper

Når der vaccineres grise, er det vigtigt at opnå den fulde effekt på hvert dyr, som vaccineres, og derfor skal vaccinationsarbejdet altid gøres grundigt. Det betyder, at der fokuseres på effektivitet, sikkerhed og arbejdsbelastning. Her får du et overblik over fordele og ulemper ved de forskellige metoder:

Traditionel nålevaccination:

Fordelen ved nålevaccination er en høj sikkerhed for tildeling af korrekt dosis til hver grise. Her ved du næsten altid, at de enkelte grise har fået, hvad de skal have. Ved smågrisevaccination kan det dog være vanskeligt at ramme præcist i nakkemusklen hver gang. Ulemperne er en risiko for bylder, hvor særligt en slidt kanyle trækker smittestoffer ind i muskulaturen. Desuden kan der til slagteriernes skræk ses knækkede kanyler, som forbliver i grisen til slagtning. Vaccinationen er formentlig forbundet med en vis smerte, hvorfor begrebet ”at skrige som en stukken grise” synes berettiget.

Vaccination i munden:

Vaccination i munden er det mest skånsomme for grise, hvis grisen løftes korrekt ved individuel vaccination. Flokvaccination af smågrise kan både her og ved almindelig nålevaccination udfordre vaccinatørens tålmodighed, og ikke sjældent ses det at grisen løftes i øret, hvilket er uforsvarligt af dyrevelfærdsgrunde.

Mere skånsomt for grisene er vacciner tilsat drikkevandet, men her er den store ulempe, at ikke alle grise får samme dosis, og at vaccinen kan påvirkes/ødelægges af, hvad der ellers er i vandsystemet.

Nålefri vaccination i huden:

Sidste nye skud på vaccinationsteknikker er vaccination i huden. Dette kræver særlige vacciner udviklet i en meget mere koncentreret form, idet der ikke er plads til så stor mængde vaccine i selve huden. De store fordele er, at der i princippet kan vaccineres overalt på grisens overflade, dog skal der udpeges et plant område. Lufttryk skyder vaccinen ind i huden, hvor grisens immunforsvar tager sig af resten.

Denne metode er mindst lige så effektiv som nålevaccination – måske endda mere effektiv, da det særlige immunsystem i form af dendritiske celler (en del af de hvide blodlegemer) i huden yder en yderst effektiv beskyttelse mod fremmede elementer. Desuden gør det stort set ikke ondt på grisen, hvilket både er en fordel for dyrevelfærd og arbejdsglæden for vaccinatøren. Yderligere er smitterisikoen gris og gris imellem væsentlig nedsat – f.eks. er det bevist, at PRRS kan overføres med kanyler. 

Ulemperne ses i, at der skal investeres i særligt udstyr til denne hudvaccination, og at der kan sjuskes med vaccinationen, så ikke alle grise får fuld dosis. Dette ses dog hurtigt, da en del af vaccinen splatter ud på huden. Vaccinationsprocedurens effektivitet kan også måles ved blodprøver på grisene.

Nålefri vaccination i musklerne:

Et par årtier tilbage kom et canadisk udstyr på markedet, der kunne vaccinere nålefrit i musklen. Det kræver dog et højere tryk for at skyde vaccinen ind i musklen. Desuden var udstyret tungt, uhandy og svært at gøre rent efter vaccination. Sidste år blev lanceret et mere kompakt udstyr til denne form for vaccination, men i forhold til nålefri hudvaccination skal vaccinationen ske i muskulaturen bag øret, hvilket er mere besværligt og tidskrævende, da der skal rammes et specifikt område.  Der er dog stadigvæk tale om relativt tungt udstyr. Fordelen er til gengæld, at der kan vaccineres med almindelige vacciner. 

Bagsiden ved brug af nålefrit udstyr er, at du kan flytte udstyret fra gris til gris hurtigere end vaccinen kan sprøjtes ind. Man skal altså være opmærksom på sin teknik. Sikkerheden i det nålefrie vaccinationssystem opnås ved træning af mandskab samt en forbedring af teknologien, der vil kunne assistere vaccinatøren ved hjælp af sensorer, som løbende holder øje med vaccinationsteknikken. 

Hvordan bliver så fremtiden?

De teknologiske vindinger i form af nålefri vaccination er kommet for at blive – ingen tvivl om det. Flere medicinalfirmaer satser på udvikling af vacciner til denne metode, dels fordi de er yderst effektive, og dels fordi det vil indfri forventelige krav til dyrevelfærd fra de fremtidige forbrugere og krav til arbejdsklima fra den fremtidige staldmedarbejder.