Flere køer i Danmark vil gavne klimaet

Denne overskrift vil nok virke provokerende på nogle, og den kræver da også lidt forklaring. Især efter, at man har læst dagens artikel i Politiken baseret på en rapport fra Greenpeace, der siger, vi skal have færre dyr i Danmark for klimaets skyld.

I rapporten konkluderer Greenpeace sådan her: 

”Når man ser på drivhusgasserne fra landbruget over 20 år, er det tydeligt, at det er afgørende vigtigt, at regeringen omgående sætter kursen for en markant reduktion af antallet af dyr i landbruget”.

Greenpeace har regnet ud, at klimabelastningen fra den animalske produktion, står for 43,7 procent af Danmarks udslip.  Det er betydeligt mere end de cirka 33 procent, man normalt regner med.

Beregningerne i rapporten fra Greenpeace opgør klimabelastningen af Danmarks drivhusgasser i et 20-årsperspektiv, og det er årsagen til, at landbrugets andel her er større end i de opgørelser, som regeringen henholder sig til. Regeringens tal er fra opgørelser af klimabelastningen i et 100-års-perspektiv, som er normal praksis, og hvor landbruget fylder godt en tredjedel af Danmarks udslip. 

Det er en fejl at tro, at mange dyr i Danmark skader klimaet i verden. Man kan ikke komme uden om, at der er en klimabelastning fra dyr. Men verdens marked for kød er nogenlunde konstant uanset, hvor kødet produceres. I Danmark er kødproduktionen mere klimaeffektiv end de fleste lande. 

Min påstand er derfor, at det vil være en fordel for verdens klima med mange dyr i Danmark.
De miljøøkonomiske Råd udgav for nogle år siden en rapport om klima og lækageeffekter. Den viste, at hvis dansk landbrug reducerer udledningen med 100 ton CO2 stiger den med 75 ton i udlandet, så effekten er kun 25 ton CO2. Det gælder det samlede landbrug. Men inden for landbruget er der forskelle på hvor meget, det rykker.

Da rapporten fra De miljøøkonomiske råd kom, sagde vismand Lars Gårn til LandbrugsAvisen, at regnestykket vil se langt mere markant ud inden for husdyrbrug. Klimaeffekten af at reducere husdyrproduktionen i Danmark er altså endnu mindre (end de 25 ton) og kan sagtens for nogle produktionsgrene være direkte negativ. Oversat til dansk betyder det, at når den er negativ, vokser verdens klimabelastning, når vi reducerer klimabelastningen i Danmark. 

Sat på spidsen: Jo mere af verdens kødproduktion, der sker i Danmark, des bedre for klimaet. 

Og hvis det gavner verdens klimaregnskab, er det vel ligegyldigt om det gavner Danmarks klimaregnskab. Det er vel nærmest lidt egoistisk at se isoleret på Danmark frem for at se på verden.

Klimagasser kender ikke landegrænser, så det hjælper ikke at skære på antallet af dyr i Danmark, hvis det resulterer i flere dyr i lande som er mindre klimaeffektive. Og sådan fungerer markedet.

Det næste er, at der i Danmark er en enorm udvikling i gang i forhold til dyr og klima. Kvægbruget arbejder med genetik, fodring og forskellige stoffer, der kan reducere koens udledning af klimagasser, og resultaterne er lovende. I næste uge holder Seges og Aarhus Universitet fodringsdag, og programmet er spækket med klimaresultater og forbedringer. 

For et par år siden var jeg i Sydamerika. De spiser meget kød og tænker ikke meget på klimabelastning. De kan så nemt som ingenting erstatte dansk kødproduktion. Jeg mødte ikke én landmand, der var optaget af klimaproduktion. 

Produktionssystemet er helt afgørende for køds klimabelastning. Dansk Kalv – der er et restprodukt fra mælkeproduktionen – har et langt mindre klimaaftryk end mange andre produktionssystemer – i nogle tilfælde 2-4 gange så effektivt som kvæg der lever af græs i naturen. Sidstenævnte kan til gengæld kan have positive effekter på natur og biodiversitet - altså andre ønskelige fordele. Verden er altså kompliceret.

For at gøre en lang historie kort er det altså ikke antallet af dyr i Danmark, der gavner klimaudviklingen i verden, det er antallet af dyr i verden. Det man som dansker kan gøre, er altså ikke at reducere antallet af dyr i Danmark, men at tænke over, hvad man spiser. Man kan godt spise mere klimavenligt – og bevares – mindre kød i kosten er såmænd både sundt for mange mennesker og vil reducere klimabelastningen.

Selv her bliver det kompliceret. 

Den mest udbredte måde at opgøre fødevarers klimaaftryk på i dag, er ved at se på udledningen af drivhusgasser pr. kg. Det giver dog ikke det bedste sammenligningsgrundlag. Sammenligner man ost og gulerødder kg til kg får man et forkert billede, da man typisk kun spiser et par skiver ost, der vejer få gram og et par gulerødder vil veje meget mere og så vil CO2-aftrykket også være tilsvarende større.

Et andet eksempel: Når man sammenligner udledningen af drivhusgasser pr. kg mælk med vegetabilske drikke (fx soja-, havre- eller mandeldrik), så udleder plantedrikkene mindre CO2 end mælken. Omvendt giver mælk protein og andre vigtige næringsstoffer, som plantedrikkene ikke gør. De to produkter kan derfor ikke sammenlignes direkte.

Verden er kompliceret, men så længe Danmark er mest klimaeffektiv på animalsk produktion – ja så vil det gavne verdens klima jo flere dyr, der er i Danmark.

Tyg lige på den!
 

Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus