Fendts eltraktor sættes i arbejde på tysk farm

Nyt om fremtidens traktor, som har været meldt under lancering i nogle år nu.

Det har været skrevet meget om Fendts eltraktor, e100 Vario. På de seneste omgange af Agritechnica har den været vist frem i prototypeudgaver.

Endelig lancering er endnu ukendt, men traktoren er nu blevet en del af et forskningsprojekt i Tyskland, oplyser Fendt.

Sammen med Fraunhofer ISE skal traktoren indgå i et kredsløb på en frugtfarm, hvor der produceres på farmen, som bl.a. også bruges til at drive traktoren. I en lille bisætning oplyser Fendt også, at man deltager i et hydrogenprojekt, som er støttet af den tyske delstat Niedersachsen. Her skal man analysere og afprøve mulighederne for infrastrukturen for brug af hydrogen i landbruget.  

Fendt er selvfølgelig ikke den eneste traktorproducent, som i øjeblikket kigger på alternativer til fossile brændstoffer. New Holland og Case IH-producenten CNH har for nylig købt sig ind i den amerikanske eltraktorproducent Monarch Tractors ligesom New Holland i år er i gang med at lancere en biogasdrevet traktor rundt omkring i Europa. En traktor der kommer til Danmark indenfor kort tid.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.