Fasthold kvælstof under etablering af vinterraps

Når man sår vinterraps i efteråret, skal rapsen kun koncentrere sig om én ting: lave en solid rod, som er basis for det udbytte, rapsen skal lave næste år. En solid pælerod med en lavtsiddende roset af blade er et solidt udgangspunkt for et godt udbytte. I etableringsfasen bruger rapsen 50-70 kg N og 2-3 kg P.

Gødningen kan tildeles før såning eller på planter med 4-5 blade. I begge tilfælde er der en risiko for at tabe kvælstof. Når man gøder før eller under såning, er der ingen rødder til at tage kvælstoffet op, og efteråret er normalt lig med regntid. Fra august til januar falder ca. halvdelen af årsnedbøren, og det er lige i vinterrapsens etableringsfase. 

Når vi sår vinterraps er livet i jorden på sit højeste. Alle mikrober, nematoder og regnorme arbejder på højtryk under de bedste levevilkår i hele sæsonen. 

Når vi spreder gylle ud er det gyllens indhold af ammonium (NH4+), vi interesserer os for. Ammonium bindes til humuspartikler og ler. Her sidder den indtil, der enten kommer en rod forbi og optager den, eller der kommer en bakterie forbi, som skal holde fest og nedbryde den til nitrat (NO3-). Under disse ideelle forhold nedbrydes ammoniummet i løbet af 4-7 dage til nitrat. Nitrat kan tabes til undergrunden, hvis der er et nedbørsoverskud.

For at sikre ammoniummen i gyllen, kan man tilsætte Vizura. Vizura stopper bakteriernes arbejde og opformering for en kort periode – om efteråret 4-6 uger. Dermed bevares mere kvælstof på ammonium-form, som ikke bevæger sig i jordprofilen. Det burde være nok til, at roden er blevet stor nok at fange eventuelt nitrat i jordvandet.

En vigtig sideeffekt

Brugen af Vizura fastholder mere kvælstof på ammoniumform. Når planterne optager ammonium forsures området omkring rødderne, det bliver lettere for planterne at optage P, Mn, B, Zn, S, og der bliver mere K til rådighed. Alt sammen er med til at skabe en stærkere plante med en bedre overvintringsevne. Man ser ofte en bedre farve på afgrøden i det sene efterår.

En solid pælerod med en lavt siddende roset danner grundlag for et godt udbytte. Hvis den vegetative vækst bliver for kraftig, må man vækstregulere med Caryx i efteråret – et dejligt luksusproblem.

Kold jord stopper N-omdannelsen

Når Vizura er ved at have mistet sin effekt i midten af oktober måned, er jordtemperaturen ved at være så lav, at jordbakteriernes aktivitet er begrænset.

Det vil sige, at omdannelsen af ammonium til nitrat af helt naturlige årsager stopper – bakterierne går på vinterferie. Processen går først i gang om foråret, når jorden igen varmes op. På det tidspunkt starter vinterrapsen også sin vækst - og den har et solidt rodnet og er sulten efter kvælstof.

Tilført 50 t biogas/-gylle  efterår og 30 kg N forår
Biogas/-gyllen  +/- Vizura er udbragt før såning i august 2016, og jordprøverne er taget 23. marts 2017.

Der er synligt meget mere kvælstof i jorden, når der var brugt Vizura, end hvor der ikke var brugt Vizura. Om efteråret var der en bedre farve i de Vizura- behandlede rapsplanter, men det udlignede sig i foråret. Desværre blev forsøget ikke vejet.

Vinterrapsen har fået et bedre forråd til rådighed fra gyllen og det kvælstof, der eventuelt er efterladt i jorden fra forfrugten.

Kan det betale sig?

BASFs forsøg viser, at netop denne korte udsættelse af nedbrydningen gør, at planterne får optaget mere kvælstof, og mere ammonium bliver i jordprofilen. Derfor udnyttes kvælstoffet bedre. Forsøg fra 2016/18 viser et merudbytte på 3,9 hkg rapsfrø på en jb 6 jord. Faktisk på en jord, hvor man ikke ville forvente så stor en effekt. Jo lettere jord, jo større forventninger. Tidligere års forsøg viser også, at der er mere kvælstof i de øverste jordlag om foråret, når Vizura er tilsat gyllen om efteråret.