Første dansker har fået Fendts usædvanlige teleskoplæsser

Kabinen kører med op og giver et usædvanligt overblik.

Det er relativ nyt, at der også står Fendt på siden af en teleskoplæsser. Men for få år siden præsenterede Fendt for første gang deres samarbejde med Sennebogen, der producerer maskinerne – og i øvrigt selv sender læssemaskiner til Danmark via Scantruck.

Men på landbrugssiden er Fendt Cargo-serie landet i Danmark via den store Fendt-forhandler TBS Maskinpower med salget af den første model, Cargo T955, som er den største af to modeller.

Det mest iøjnefaldende ved maskinen er en hæv/sænkbar kabine, der giver et usædvanligt godt overblik - som du kan se i det korte videoklip fra et pressemøde hos Fendt i Tyskland.

- Ved første øjekast er Fendt Cargo T955 anderledes – men så alligevel. Det er en typisk Fendt! Suveræn, innovativ teknologi og en konstruktion, der er dimensioneret til hårdt arbejde, lyder det i en pressemeddelelse fra TBS Maskinpower fra sælger Martin Geiser.

Han tager en Cargo T955 med til Agromek – hvillket vil sige, at man kan se den store maskine, som kan løfte 5,5 tons ved jorden og 4,8 tons i fuld højde samt stable bigballer i 8,5 meters højde.   

Fendt viste i øvrigt den mindre model, Cargo T740, på Sima for nylig i Paris, der som modelnavnet antyder strækker sig lidt mindre op med en maksimal løftehøjde på 7,7 meter.

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.