Få fod på klovene, det giver pote 

Forleden dag snakkede jeg med en klovekspert, som sagde, at de landmænd, der beder om hjælp til at forbedre klovsundheden, er dem der har mest styr på det. Det er dem, der ikke beder om hjælp, der har de største problemer. 

Det var selvfølgelig sagt en lille smule i spøg og sat noget på spidsen, men mon ikke der er noget om det.

Det gælder formentlig rigtig mange ting, ikke bare klove. Det vi er opmærksomme på, kæler vi mere for og arbejder på at forbedre, og så er der noget, der skal være helt galt, før vi opdager det. 

Sådan har jeg det, for at age et helt dagligdags eksempel med rengøring. Min kone er langt bedre til at gøre rent end jeg. Ja og mange andre ting. Hun gør det bedst. Det er vi enige om, mener hun. Jeg er nok bedst til bilen – olieskift, smøring, eftersyn og vinterdæk til tiden. Det mener jeg da, jeg er. Godt vi har hinanden, ellers måtte vi jo søge hjælp.

Når det handler om sunde klove, handler det også om dyrevelfærd og økonomi. Begge dele bør man gå meget op i, og derfor kunne det måske være en god idé at overveje en ekstra gang om klovtilstanden er god nok. 

Klovbad

For nyligt snakkede jeg med en landmand, der fandt ud af, at de faktisk kunne gøre det lidt bedre, og uden mere arbejde. Lidt bedre uden ekstra arbejde X 1.000 køer, det giver noget. Det handlede lige lidt om vinklen, når de klovbeskar. En anden landmand fortalte, at han købte et par plasticfodbade, så kvierne fik desinficeret klovene, og ikke slæbte digital dermatitis over i malkestalden. En relativ lille indsats, der gav pote, fordi han ikke lod sig stille tilfreds.

Der kunne nok nævnes mange andre eksempler.

Som yverbetændelse

Ifølge Seges vil det være en god hjælp i kampen mod klovlidelser at betragte klovsundhed på samme måde, som man betragter yversundhed. Der er man på vagt og klar til at gøre noget med det samme. 

Ifølge Seges-dyrlægerne Pia Nielsen og Peter Raundal kræver det systematik og rygrad at forbedre klovsundheden. Det kan godt være, at der går op til et år, før man har styr på klovsundheden, hvis man er hårdt ramt. I den tid er det altså med at holde gejsten oppe, og blive ved med fx at vaske klovene systematisk, hvis det er digital dermatitis (DD), man bøvler med, siger de to.

Det tyder også på, at systematik og vedholdenhed er afgørende, når man kan se i statistikken, at digital dermatitis topper i april og juni hvor landmændene har travlt i marken eller holder ferie.

Taberkøer

Tab i forbindelse med klovproblemer omfatter udover direkte udgifter også omkostninger som resultat af følgelidelser (bl.a. stofskifte og reproduktionsforstyrrelser) og for tidlig udsætning. Og benproblemer er den mest betydende faktor for udviklingen af "taberkøer”, lyder det fra Seges.

Så hvis man gerne vil være både rig og glad (også på køernes vegne), er det måske en god idé at notere sig budskabet om, at – lad os bare sige nogle af - dem der ikke får rådgivning om klovlidelser, er dem som kan have mest brug for det. 

Overvej lige en ekstra gang, om det kunne være dig.

Dyrlægen, kvægrådgiveren og sågar Viking kan hjælpe med rådgivning.

Og er det ikke dig, må du selvfølgelig undskylde. Og hav under alle omstændigheder en god weekend.
 

Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus