Få det maksimale ud af dine marker og spar kraftfoder

Fokus på grovfoderkvalitet og afgræsning endnu mere afgørende for restbeløbet pr. ko efter kraftfoderet har nået skyhøje priser.

Af økologirådgiver Louise Kjær Hilligsøe, ØkologirådgivningDanmark

Kraftfoderpriserne er steget både for de konventionelle og økologiske mælkeproducenter. Dermed er fokus på grovfoder kvalitet og afgræsning endnu mere afgørende for restbeløbet pr. ko.

Det er derfor værd at overveje om ikke koen skulle hente noget kraftfoder selv ude i marken her i foråret og forsommeren. I forbindelse med ØkologiRådgivning Danmarks koncept eliteafgræsning, udsendes der hver fredag gennem afgræsningssæsonen en mail med gode tip fra rådgiveren, et bud på hvad den kommende uge byder på ud fra vejrudsigten, samt en græsanalyse fra et sted i Danmark. Nedenfor ses et udpluk af analyser fra sidste år: 

I maj og juni er det friske græs næsten sammenligneligt med korn/kraftfoderblanding energimæssigt. Afhængigt af græsblanding og vejret på lokationen ser vi som regel et energiniveau der kan matche byg, og ligger højere end havre. Det er det billigste kraftfoder vi kan tilbyde koen lige nu. Det gør de bedst ved foldafgræsning med hyppigt foldskifte, for at gøre kvaliteten af græsset så ensartet som muligt. Når vi ser på data fra vores år med eliteafgræsning, er der en tendens til at restbeløbet er korreleret til græsoptagelsen – med de høje kraftfoderpriser i år, forventes den tendens at blive mere tydelig.

SÅ vil du spare penge på indkøbt foder, skal der gang i afgræsningen tidligst muligt. Sørg for at have en klar plan for afgræsningen, med hyppig opfølgning med foderkontroller for at holde niveauet af indkøbt foder nede.  Skal du fastholde ydelsen, så skal du være klar til at sætte ind hurtigt, når energiindholdet i græsset dykker midt sommer. 
 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.