Engelsk planteavler får tilskud og bedre jord ud af efterafgrøder

Boghveden fanger fosfat, solsikke giver biodiversitet og honningurt og god til at fange kvælstof. 

John Martin, der ejer og driver 300 hektarer i engelske Dorset, går op i efterafgrøder - både fordi han kan få tilskud og fordi de kan gavne hans jord. 

Han blev opfordret til at dyrke efterafgrøder i 2007 i forbindelse med et ønske i lokalområdet om at reducere udledning af nitrat til drikkevandet.

Der er nemlig en vandboring lokaliseret lige ved hans jord. 

Pga. denne boring kunne John Martin få støtte i form af 60 engelske pund pr. hektar (520 kr.) for at dyrke efterafgrøder på hans jord. Det skriver Farmers Weekly.

mere organisk stof i jorden

Den engelske landmand har selv udviklet sin blanding af efterafgrøder, der indeholder boghvede, hørfrø, solsikke, rødkløver, blodkløver og honningurt. 

Boghveden er for fosfat, mens solsikke er for biodiversitet. 

Yderligere kan John Martin finde på at lægge radisser i jorden også, så der sikres god vækst, hvis andre dækafgrøder først tilsås senere. 

Dækafgrøderne indgår i et sædskifte med vinterhvede, vårbyg og efterfølgende mellemafgrøder som raps og  ærter. 

Siden starten på anvenden af dækafgrøder i 2007 har John Martin fået øget sit organiske stof i jorden med halvanden procent. 

"Der er ikke nogen nem løsning på en forbedring af markjorden. Det skal komme fra jorden selv", siger han.

Med et højere niveau af organisk stof i jorden prøver landmanden samtidig at forbedre vilkårene for jordens mikroflora, hvilket hans mix af dækafgrøder også bidrager positivt til. 

Dyrere løsning end normalen

John Martin får også støtte fra en større landbrugs-støtteordning, der giver tilskud til 80 hektar ud af hans 300 hektarer sammenlagt. 

Det lokale forsyningsværk giver støtte til 40 hektar i forbindelse med hans reducering af nitratudledning. 

Disse to støtteordninger gør, at John Martin har mulighed for at budgettere med 30 engelske pund pr. hektar, (260 kr.) hvorimod han ville have budgetteret med næsten halvdelen, hvis han skulle betale det hele selv. 

I år er planen at indkøbe frø til dækafgrøder svarende til en værdi af ca. 260 kr. pr. hektar i juni måned, hvorefter han forhåbentlig kan høste første gang i august.

Dernæst er forventningen at kunne sænke behovet for en lige så stor mængde frø, hvor det overskydende kan gemmes til det efterfølgende år, så omkostningerne til dækafgrøderne bliver mindre uden at gå på kompromis med jordkvaliteten.