En flaske snaps om dagen blev til mælk

Køer kan lave snaps til mælk. Nogen ville måske her op til jul foretrække, at det var omvendt, så de kunne lave mælk til snaps, men det er ikke aktuelt. Forsøg ved Aarhus Universitet har til gengæld vist, at køer opretholder en fin mælkeydelse, selv om deres foderration indeholder, hvad der svarer til en flaske snaps om dagen per ko.

Forsøgsresultaterne blev præsenteret af seniorforsker Mogens Larsen, Aarhus Universitet, på et seminar, arrangeret af KWS, om muligheder i at fodre med foderroer.

Helt konkret undersøgte forskerne forskellen på roer ensileret med ensileringsmiddel og uden ensileringsmiddel. Ensileringsmidlet sørgede for, at sukkeret i roerne (sukrose og glukose) blev ved med at være sukker, mens en stor del af sukkeret uden ensileringsmiddel blev omdannet til ethanol, som er den alkohol, man finder i snaps.

Behandling

Køerne fik fuldfoder og blev udsat for tre forskellige sammensætninger. I kontrolrationen var der 28 procent tørstof fra majs, men i de to øvrige sammensætninger var cirka to tredjedele af majsen erstattet med ensilerede roer med henholdsvis sukker og ethanol som hovedindhold.

Resultatet var, at køerne, der fik fuldfoder, hvor noget af majsen var erstattet af roeensilage, gav en-to liter mælk mindre. Til gengæld var der lidt mere fedt i mælken og faktisk også en sikker forskel på proteinindholdet, når majsen var erstattet af roeensilage med ethanol. Målt i kilo EKM per ko per dag var der ingen sikker forskel mellem de køer, der fik majs, og dem, der fik roeensilage med ethanol, mens de køer, der fik roeensilage med sukker, gav lidt mindre mælk.

Lige så godt som majs

- Konklusionen var, at når vi udskifter majsensilage med roeensilage, så den udgør 15-17 procent af tørstofindholdet i fuldfoderet, er der ingen forskel, når vi bruger roeensilage, hvor sukkeret er blevet til ethanol (uden ensileringsmiddel), men mælkeydelsen var lavere, når det var roeensilage produceret med ensileringsmiddel, så sukkerindholdet var højt, siger Mogens Larsen.

Mogens Larsen vurderer i øvrigt, at hvis foderroer skal blive en succes i mælkeproduktionen igen, skal man kunne fodre med roer året rundt, og det må ikke kræve ekstra udstyr til fodringen.