Da jeg var barn, var der en vittighed om en mand, der gik op til lægen, fordi han havde ondt i halsen.
Lægen ordinerede ham at spise koteletter resten af ugen, underforstået, at der var så meget penicillin i, at det ville kurere halsbetændelsen.
Det vidste alle selvfølgelig godt var forkert, men jeg støder tit på folk, der tror, der er antibiotika i kød eller mælk, fordi man behandler dyr med antibiotika. De er endda villige til at betale mere for kød fra dyr, der ikke har fået antibiotika.
I går kom den årlige rapport fra Fødevarestyrelsen, der traditionen tro viser, at der ikke er medicinrester eller en masse andre skadelige stoffer i kød.
I 2020 blev der lavet 3.002 analyser af 1.977 prøver fra kvæg. Desuden blev der lavet 1.144 analyser af 355 prøver af mælk.
Der var ikke en eneste prøve med forbudte stoffer eller overskridelse af grænseværdier.
Stofferne, der blev testet for, var stoffer som: Antithyreoid, steroider, resorcylsyre, beta- agonister, forbudte stoffer, antibiotika, pyretroider, coccidiosemidler, organiske klor- og fosforforbindelser, mykotoksiner for blot at nævne noget af det. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg knapt ved, hvad det er alt sammen.
2020 er ikke et enestående år, det er faktisk meget sjældent, der bliver fundet noget forbudt.
Det er godt og værd at minde hinanden om. For når man hele tiden hører, at folk taler om at der er antibiotika i kød, kan man jo godt komme til at tvivle på om der nu er noget om det. Det er der altså ikke.
Når man sidder ved middagsselskabet eller har besøg af skoleklassen, kan man altså roligt afvise, at det er tilfældet, og det med statsgaranti – eller i hvert fald Fødevarestyrelsens stempel.
Det skal vi glæde os over.
Det ville til gengæld være forfærdeligt, hvis man fandt noget. Dels selvfølgelig fordi det er potentielt skadelige stoffer for konsumenterne, dels fordi det ville være ødelæggende for hele branchens renomme.
Folkestemningen næres af de – ganske vist få – historier, der titter frem om brodne kar, der blæser på reglerne. Der skal kun et eksempel til, at mange forbrugere tror, at så er den helt gal i landbruget. Her må alle spille på samme hammel og værne om hele landbrugets renomme.
Tænk bare på det forfærdelige eksempel fra Korsør, hvor der faktisk var noget om gift i kødet. Det blev ikke fundet i kontrollen, og der var ingen landmænd, der havde snydt eller fejlet. Det var myndighedernes brandværn, der ved øvelser havde sprøjtet giftigt brandskum ud, som blev skyllet væk i en nabomark, hvor der gik kødkvæg og græssede. Det endte i forbrugere, der gik særligt op i sundhed og dyrevelfærd og ville have kød fra den lokale eng.
Godt det ikke var en landmand, der havde gjort noget forkert. Så var hammeren faldet hårdt over landmand, priser eksport med mere. Forbrugerne skal selvfølgelig kunne have fuld tillid til dansk mælk og kød. Og tænk, hvad det ville koste, hvis man ikke måtte behandle dyrene med medicin. Ikke bare i kr. og øre for landmanden, men også lidelser for dyrene. Syge dyr skal behandles - det er vel dyrevelfærd.
Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus
Faktaboks
Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.
Relaterede artikler
Kommentarer