Driftsleder for 200 øko-søer: Endelig, første hold grise er flyttet i slagtestald

Blog fra grisebedriften: Carsten Sandfær, blogger på Gris online, er driftsleder for nystartede Skovvang Økologi, hvor ottende og sidste faringshold kommer på faremark i næste uge. Mandag flyttede det første hold grise flyttet i slagtestald, og de første øko-grise på bedriften ventes slagteklar om en måneds tid.

Af Carsten Sandfær, driftsleder - fortalt til Stig Bundgaard

Det er perfekt grisevejr for frilandsgrise her i første uge af september: 20-22 grader og godt med skyer, så solen ikke brænder grisene. 

Gennem sommeren har vi haft søer, som har døjet med varmestress, og det er ekstra svært at undgå, fordi alle vores søer har en baggrund i indendørs produktion og først skal lære at gå udenfor.

Udendørs soliv kræver tilvænning

Vi er nu tæt på at have haft alle otte faringshold igennem faremarken første gang, efter at Skovvangs konventionelle griseproduktion blev omlagt til økologi med effekt fra foråret 2022. 

I næste uge sætter vi nemlig de 25 søer i ottende og sidste faringshold ud i faremarken.

Vores i alt 200 søer er alle overført fra Skovvangs nu nedlagte konventionelle produktion, og det er klart, at de formentlig er blevet ramt af lidt stress, efter de pludselig bliver sat til at fare i hytter og skal leve udendørs i sol, blæst og regn. 

Vi håber, at det bliver lidt lettere at passe søerne fra og med 9. faringshold, som bliver sat i faremarken om ca. en måned, så alle søer dermed har været igennem en faring på friland. 

Vi har nemlig oplevet, at når en so, der kommer fra en konventionel produktion, skal fare og leve udendørs for første gang, kræver det en del tilvænning.

Det har især knebet med at få en del af søerne til at gå ud af hytterne til ædeautomaterne, hvilket betyder at de går i stå med at æde, og de malker ikke ordentligt. 

Vi har derfor måttet sidde med en spand med foder ved indgangen til hytten og forsøge at lokke soen ud. Det har vi nok gjort for omtrent en tredjedel af søerne. Søerne er dog ude af hytterne for at drikke vand, når vi ikke er der, kan vi se.

Det har i nogle tilfælde også været vanskeligt fx at komme til at kastrere smågrise, fordi søerne har haft en tendens til at opholde sig meget i hytterne, fordi de er vant til at stå i en sti. I en sådan situation nytter det ikke at forsøge at presse søerne udenfor ved hjælp en plade, for så bliver de bare ophidsede, fordi de vil beskytte grisene. 

Så er der ikke andet at gøre end at blive omkring hytten, og at spærre indgangen med en plade, når soen omsider er gået udenfor. 

Nogle søer har også skullet lære at passe på sig selv på solrige dage, så de fx ikke bliver brændt på yveret. Enten ved at gå i skygge under et træ for de drægtige søer, eller, for søerne på faremarken uden adgang til træer, især ved at bruge sølehullerne. 

Nogle gange har det været nødvendigt manuelt at føre en so over til et sølehul. Vi har også nogle gange kastet mudder, som fungerer som solcreme, på søernes yver.

Vi har haft udfordringer med, at nogle søer løber ind i tråden, eller de er løbet flere folde op, men det er faktisk småting i denne sammenhæng.

Nogle gange har det været nødvendigt manuelt at føre en so over til et sølehul. Fotos: Carsten Sandfær

For lille udskiftning af søer

Det var vores plan i det første år at udskifte halvdelen af de 200 søer, som er overført fra den konventionelle produktion og som alle er Landrace-Duroc krydsning, med økologiske TN70 polte indkøbt fra Bovbjerg Økologi.

Bovbjerg-poltene er vant til at gå udendørs og kræver ingen særlig tilvænning i faremarken.

Vi har dog pt. kun fået indkøbt 24 stk. TN70-søer på grund af især travlhed med at færdiggøre renoveringen af stalde, efterhånden som grisene er blevet fravænnet. 

Det kan betyde, at vi det næste års tid må speede op for at holde den ønskede udskiftningsprocent, og så gå efter at få udskiftet 130 søer - selvom vi egentlig heller ikke er interesseret i for mange unge søer i besætningen.

Jeg kunne godt have frygtet, at søerne på grund af deres baggrund i konventionel produktion, ville have svært ved at komme i brunst, eftersom øko-grisene bliver fravænnet efter 7-8 uger mod de kun fire uger i konventionel produktion. Det er dog gået overraskende godt, og alle er blevet søer er blevet løbet, minus måske en enkelt so pr. faringshold, hvilket er acceptabelt. 

Fravænning uden brug af medicinsk zink går fortsat rigtig fint. Vi har fra starten valgt en strategi med at sørge for, at smågrisene har konstant adgang til frisk drikkevand. 

Fravænningen er forløbet endnu bedre, efter at vi fra 4. faringshold begyndte at tildele produktet Coliprotec, som tildeles oralt, i forbindelse med kastration. Siden da har grisene ikke døjet noget videre med diarré. 

Nogle dyrlæger mener, at produktet først bør tildeles efter tre uger, men der er delte meninger blandt eksperterne, og for os virker det i hvert fald rigtig godt at give produktet allerede ved kastration. Dermed slipper vi også for bøvlet med at indfange tre uger gamle grise.

I hver slagtegrisestald er der plads til 200 dyr.

Første slagtegrise er klar om en måned 

Som nævnt renoverer vi her i første omlægningsår løbende de konventionelle stalde, så de bliver ombygget til klimastalde og slagtegrisestalde, der opfylder kravene til økologisk produktion. I de færdigrenoverede stalde er der sørget for god plads, så vi har mulighed for fx at flytte problemgrise i separate stier.

Den sidste klimastald er nu renoveret og klar. Grisene kommer i klimastald ved fravænning, når de vejer ca. 20 kg, og bliver her til de vejer ca. 40 kg. I klimastalden får grisene tildelt en ungsvineblanding ad libitum, og de får to gange pr. dag tildelt grovfoder i form af ærteensilage. Desuden har de adgang til halm døgnet rundt.

Klimastaldene har kun én foderstreng, og grisene får derfor samme blanding hele vejen op til 40 kg. Det er dog tænkeligt. at ejeren med tiden vil tilføje foderstreng nummer to, så grisene kan få tildelt en billigere blanding i den sidste periode i klimastalden. For at forebygge halebid er der adgang til legetøj, fx en gren, og halm.

Mandag 5. september fyldte vi den første af vores slagtegrisestalde - som tidligere har været løbeafdeling, med plads til 200 slagtegrise i ét rum. Vi skal have renoveret i alt syv stalde, som i den konventionelle produktion har fungeret som kontrolstald, farestald eller poltestald, til slagtegrisestalde.

I slagtegrisestalden får grisene tildelt en slagtesvineblanding ad libitum. Dertil kommer tildeling af ærteensilage to gange dagligt, samt adgang til halm døgnet rundt.

Vi forventer, at de første slagtegrise bliver klar til levering til slagteri om en måneds tid.

Vi har stadig et arbejde at gøre med at få de sidste stalde renoveret, så de er klar til økologiske slagtegrise.

Faktaboks

Carsten Sandfær

  • 43 år, uddannet som driftsleder fra Hammerum Landbrugsskole
  • Driftsleder på Skovvang Økologi siden 1. januar 2022
  • Bedriften ligger ved Sørvad,  20 km nordvest for Herning
  • Bedriften er under omlægning til økologi, første faringshold har faret 27. april
  • Full-line produktion
  • 200 søer, LY krydset med Duroc, er overført fra bedriftens nedlagte konventionelle besætning
  • Efter omlægning har første faringshold faret 27. april, har i snit 12,1 grise pr. kuld
  • 200 hektar. Pløjer selv, mens nabo står for såning

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle