Af Leo Hansen, fortalt til fortalt til Frederik Thalbitzer
Herovre i Estland er det blevet vinter tidligere end det plejer. Vi har frost både nat og dag de seneste 14 dage, og der ligger 10 centimeter sne.
Temperaturerne er ikke så lave, at det betyder det helt store endnu. Vi kan holde det hele kørende og optøet, men når temperaturen falder under 10 graders frost, får vi mere at se til. Mælkeydelsen er da heller ikke rigtig påvirket endnu, men vi giver også lige lidt ekstra korn og protein, så køerne har noget energi i kulden. Måske giver de et kilo mindre, men så er fedtindholdet det større, så det betyder ikke noget økonomisk.
Kulden får dog arbejdet til at gå lidt langsommere, da medarbejderne lidt oftere end ellers skal ind og varme sig lidt, før de kan arbejde videre.
Det går egentlig godt. Vores største problem er, at vi ikke er helt tilfredse med klovbeskæreren. Han er ikke dygtig nok, men kan ikke selv se det. Som udgangspunkt mener han, at når der er mange køer, er der også mange halte køer.
Jeg synes, der er for mange, der er skåret skævt, men det er meget svært at finde en god klovbeskærer herovre. Hvis vi uddanner en af vores egne medarbejdere, vil de typisk forlade os for at komme ud og tjene flere penge. Og mange af dem, vi kan hyre er ikke for dygtige.
Den dyrlæge, vi har ansat og jeg kan selv klare de vanskelige tilfælde indimellem, at klovbeskæreren kommer, men vi kan ikke orke selv at klovbeskære alle 1.100 køer, så jeg håber, vi kan finde en bedre løsning. Jeg har før fortalt om, at det kunne være svært at få klovbeskæreren til at komme, når vi gerne ville have det, men den side af sagen, har vi fået styr på. Vi overvejer lidt, om vi skal have en medarbejder fra Danmark, der kan klovbeskære, men det er ikke afgjort.
Med hensyn til protein har vi kun dækket prisen af frem til februar. Vi venter på det helt rigtige tidspunkt at slå til for en længere kontrakt. Det er min fornemmelse, at prisen lige så stille er for nedadgående, men det er jo altid spændende, om man rammer det rigtige tidspunkt.
Staldbyggeriet går stille og roligt fremad og kører planmæssigt. DeLaval er i fuld gang med at montere malkestalden, og bygningen mangler kun detaljerne. Den tidlige frost har dog forhindret os i at asfaltere for enden af stalden, men så længe det er frost, går det jo ikke så galt, og de nåede også at lægge underlaget for asfalten.
Selve asfalteringen bliver så til foråret engang, når frosten har sluppet.
Efter at alt markarbejdet er færdigt, har vores markfolk travlt med at holde ferie og afspadsering. Derudover skal de rydde sne her på ejendommen og maskinerne skal på skift have et serviceeftersyn i maskinhuset, så det er køreklar til foråret.
Alt i alt bliver 2022 et godt år økonomisk set. Mælkeprisen er høj og meget af foderet har vi til gammel pris. Når kontrakterne udløber, bliver resultatet desværre noget dårligere. Men vi vil ikke opgive sojaen. Jeg ved, at der er mange i Danmark, der vil dyrke mere protein selv, men det kan vi ikke rigtig her på grund af klimaet.
Faktaboks
Fakta
- Gården Oü Härjanurme Mõis ligger ved Estlands næststørste by, Tartu
- 1.100 køer, Holstein
- Mælkeydelse 12.000 liter mælk leveret
- 4,05 fedt 3,45 protein
- Leverer til mejeriselskabet Rokiskio
- 1.800 hektar konventionelt drevet, deraf 1.000 hektar grovfoder og resten er byg, hvede og vinterraps
- 40 ansatte i alt, 26 i stalden, deraf er der to i malkestalden plus en der henter køer døgnet rundt
- Ejer: DanEsti
- Driftsleder: Leo Hansen, 44 år
Relaterede artikler
Kommentarer