Driftsleder for 1.100 køer: Nattefrosten kom tidligt, så majsen blev høstet før den var klar

Af Leo Hansen, fortalt til fortalt til Peter Winther Mogensen

Klimaet og årstiderne skifter på en anden måde i Estland end hjemme i Danmark. Det blev jeg mindet om i starten af september, hvor vi fik den første nattefrost. Det var lidt tidligere end beregnet, og frostgraderne gjorde, at vi måtte fremskynde majshøsten.

Majskolberne var ikke helt klar til høst, men når først frosten har været forbi, skal man ikke lade majsen stå. Så vi snittede det hele, og dermed er vi færdige med årets grovfoderhøst. Vi har ikke taget analyser endnu, men jeg forventer, at stivelsesindholdet vil være lavere end det optimale niveau. Så der bliver helt sikkert noget arbejde med at få skruet foderplanen rigtigt sammen, for majsen gav en god mængde, men med lavere kvalitet.

Vi har majs fra sidste års høst indtil januar, så foderskiftet står ikke lige for døren. Vi fodrer faktisk kun med grovfoder fra 2021 lige nu. Vi har over årene bygget buffer af foder op, netop fordi vi ved, at man ikke altid kan regne med det estiske klima.

Fra andre estiske mælkeproducenter hører vi, at sommerens tørke har reduceret deres beholdning af græsensilage og afgræsningen har også været udfordret. Jeg har læst, at der slagtes flere køer i Estland årstiden taget i betragtning, og det må være et udtryk for, at nogle vælger at strække foderbeholdningen ved at reducere i ko-antallet. Jeg kan dog ikke forstå, hvorfor disse landmænd ikke høstede noget korn til helsæd, men sådan er der mange måder at anskue landbrug på.

I Europa ventes mælkeindvejningen også reduceret resten af året, og det kan jo være med til, at vi fortsat kan få en høj mælkepris. Vores eget mejeri betaler her i oktober 3,82 kroner per kilo mælk og vi er blevet stillet lidt flere stigninger i udsigt. Om 2023 forventer mejeriet, at mælkeprisen vil være nogenlunde stabil på et højt niveau. Det er godt, hvis det kommer til at passe.

Vi forhandler

Vi har dækket vores proteinfoder af til resten af året og har lagt beslag på nogle små mængder i starten af 2023. vi arbejder lige nu på at dække forbruget i 2023 af. Det ser ud til, at proteinpriserne falder nu her, så vi må se, hvornår vi lukker aftalen endeligt.

Generelt kan man ikke lave lange kontrakter i Estland. Foderkøb kan maksimalt dækkes af et år frem, og brændstof kan ikke købes på kontrakt. Vi kan først få en pris, den dag vi bestiller en opfyldning af tanken. Det giver lidt mere uvished om, hvilke priser vi skal rette os efter på sigt.

Eneste undtagelse er strøm, hvor vi godt kan lave længere kontrakter. Vi har en treårig kontrakt, som udløber her til nytår. Vi kan vælge at tegne en ny etårig kontrakt, men så vil strømprisen være 3,5 gange højere end det, vi giver nu. Hvis vi i stedet laver en tiårig aftale, vil strømprisen kun være en halv gange højere end nu. Den store forskel tager jeg som et udtryk for, at energiselskaberne må forvente, at strømpriserne falder tilbage til et mere moderat niveau over tid.

Malkestalden tager form

Der er fuld gang i byggeriet af vores nye malkecenter. Håndværkerne er næsten færdige med råhuset, og i næste uge forventer de at blive færdige med at støbe det sidste beton indenfor.
DeLaval har lige leveret karrusellen, som de snart begynder at montere. Vi har valgt en model med 60 pladser for at sikre god kapacitet.

Vi har hyret et stort estisk byggefirma til at bygge og indrette malkecenteret. DeLaval skal kun levere og montere karrusel samt mælketanke og så videre. Det estiske byggefirma står for 70 til 80 procent af landbrugsbyggeriet i Estland, og de har derudover en del industribyggeri. Så vi føler os i sikre hænder. Det er også begrænset, hvor meget vi mærker til byggeriet i dagligdagen. Det kører sit eget løb, og vi er mest med på de ugentlige byggemøder, hvor vi får en status på byggeriet.

Vi kan i stedet koncentrere os om køerne, som har fået en noget behageligere arbejdstemperatur nu, hvor sommeren er slut. Vi kan blandt andet se, at værdistoffer i mælken atter er tilbage på normalt niveau.