Diarré-succes burde fejres med bobler

I sommer har EU-Kommissionen har tildelt Danmark officiel status som fri for kvægsygdommen bovin virus diarré. Det er fantastisk for kvægbruget på flere fronter og burde næsten fejres med bobler.

Der er ikke konstateret bovin virus diarré siden 2019, og allerede i 2006 var sygdommen så sjælden, at myndigheder og erhvervet kunne ændre tilgangen fra bekæmpelse til overvågning. Tilbage i firserne var situationen en helt anden. Dengang havde mellem to tredjedele og tre fjerdedele af kvæget i Danmark antistoffer for BVD, og sygdommen gik hårdt ud over dyrevelfærden. Samtidig kostede sygdommen hvert år landmændene millioner i produktionstab og til bekæmpelse og behandling af deres dyr.

Den nye status som BVD-fri er også til stor gavn for eksporten og betyder, at danske landmænd kan opnå markedsfordele, både når de sælger kvæg inden for EU og udenfor.

Samtidig er det med til at konsolidere Danmarks omdømme som et landbrugsland, der tager hånd om både dyrevelfærd og alvorlige husdyrsygdomme'. Det udtaler veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Charlotte Vilstrup i en kommentar til den officielle udmelding fra EU-Kommissionen.

Der er i dag nok ikke mange, der tænker på bovin virus diarré. Men den findes i mange lande. Det er kun Sverige, Finland, Østrig og dele af Tyskland, der ligesom Danmark, har status som fri for bovin virus diarré.

Måske skulle man prøve t slippe af med nogle flere sygdomme i kvægbruget. Hvad med for eksempel Salmonella Dublin? Det ville godt nok være rart. 

Jeg ved også godt, at det vil være en kamp! Det er dog en kamp, der lykkes for nogle kvægbrugere ved en ihærdig indsats.

Da man lavede en plan for salmonella i begyndelsen af nullerne, var hver fjerde besætning smittet. Planen har haft en effekt, for nu der det cirka 10 procent. Det har dog været nede på 5 procent. Og jo, det er målt på besætninger, men da det ofte er de store besætninger, der har salmonella, er det er mere end 10 procent af køerne, der går i en besætning med salmonella.

Salmonella er en dyr gæst i besætningen. I en artikel fra SimHerd er de årlige omkostninger til Salmonella Dublin-smitte og sanering i en nylig modelberegning estimeret til godt 800.000 kr. i en økologisk besætning med 585 årskøer. Det dækker test, udsætning af dyr og kliniske effekter.

Det er svært at komme helt af med salmonella, og der skal ikke lyde nogen fordømmende ord, men det er vigtigt at prøve ved at tage sanering og smittebeskyttelse alvorligt. Det handler ikke kun om ens egen besætning. Ikke smittede besætninger har helt op til 33 procent risiko for at få salmonella i løbet af et par år, hvis de har smittede naboer indenfor fem km. Det er 30 – 45 gange større risiko, end hvis man ikke har en smittet nabo har L&F Kvæg udtalt. 

Hvordan man bekæmper Salmonella Dublin, er der ikke plads til at skrive her, det kan man læse meget mere om på LandbrugsInfo. Men der skal lyde en stor opfordring til at gøre mere ved sagen. Både fordi det er en bakterie, mennesker kan blive syge af og fordi det koster erhvervet mange penge at have smitte i besætningerne.

Det er tidligere lykkedes at slippe af med kvægsygdomme i fællesskab. Det gælder for eksempel bovin tuberkulose, brucellose og bluetongue og andre husdyrsygdomme. Så det nytter noget at gøre noget.