Europa-Kommissionen har onsdag fremsat et forslag til revideret EU-lovgivning om planter produceret ved hjælp af nye genteknikker. Positivt for fødevaresikkerhed, bæredygtighed og grøn omstilling, mener DI, der samtidig efterspørger, at EU's NGT-udspil kommer til at inkludere mikroorganismer.
EU's nuværende restriktive GMO-forordning sætter i dag høje begrænsninger for dyrkning af forædlede afgrøder. Men nye genteknikker gør det lettere og mere præcist at udvikle både planter og mikroorganismer til at bidrage til et mere bæredygtigt fødevaresystem i EU. Derfor foreslår Europa-Kommissionen nu at lette adgangen til de nye genteknikker, kaldet NGT.
- Europa-Kommissionens udspil om NGT kan blive banebrydende for udviklingen af højtydende, mere bæredygtige afgrøder i Europa. Forslaget vil kunne sikre, at europæiske landmænd kan få mere udbytte på et mindre areal, siger chef for DI Bio Mikael Wraae Valsted, der også påpeger de store fordele for klima og miljø i de nye genteknikker, i en pressemeddelelse.
- Genmodificering af planter har potentialet til at lette presset på både klima og miljø fra fødevareproduktion. Det kan eksempelvis ske via forbedrede afgrøder, der vil have mindre behov for gødning og pesticider. Samlet kan genteknologi fjerne 33 mio. ton CO2 fra europæisk landbrug og samtidigt betydeligt reducere landbrugs-arealet til fødevareproduktion, siger han.
I korthed betyder NGT (nye genteknikker), at man kan fremskynde naturens egen forædling af planter, blot markant hurtigere. Og det er et stort fremskridt for klimakampen og for fødevaresikkerheden i verden. Der foreligger nu over 20 års forskning i risici, som viser, at der ikke er videnskabelig evidens for, at genmodificerede organismer i sig selv er mere risikabel at anvende end konventionelle forædlingsteknikker.
Det har også fået Etisk Råd allerede tilbage i 2019 at anbefale brugen af nye genteknologier.
- EU’s GMO-lovgivning er i dag forældet. Den tager ikke højde for, hvordan genteknologi har udviklet sig de seneste 20 år. Der er i dag evidens for, at forædling via genteknologier kan være til fordel for både klima og fødevaresikkerhed i en hastig voksende verden, siger Mikael Wraae Valsted.
Lovgivningen i EU er i dag langt mere restriktiv end i fx USA, Kina og nu efter Brexit også Storbritannien, hvorfor EU’s GMO-lovgivning har den konsekvens, at innovation og investeringer fra europæiske biosolutions-virksomheder rykker ud af regionen.
Næste EU-skridt er, at EU's NGT-udspil inkluderer mikroorganismer. Det arbejder DI for.
- Hvis det lykkedes, vil vi kunne reducere CO2-udledningen langt mere. Her er et enormt potentiale, hvor danske biosolutions-virksomheder er verdensførende. Lettere adgang til brug af mikroorganismer vil give landmændene en langt større værktøjskasse til at reducere deres klimapåvirkning. Og grønne nye genteknologier får lettere adgang til markedet i EU. Det vil gavne danske biosolutions-virksomheder, siger Mikael Wraae Valsted.
/mebo
