Det koster 800.000 kroner at få salmonella

800.000 kroner er mange penge, og det er, hvad det kan koste ifølge en Simherdberegning at få salmonella ind på sin kvægbedrift. Vil man spare de penge, skal man tænke smittebeskyttelse. 

Det var et af budskaberne, da Maria Falkesgaard, kvægkonsulent hos Kvægrådgivning Danmark tirsdag holdt oplæg ved et økonomimøde for mælkeproducenter i Vissenbjerg. 

Men hvad koster det så at undgå salmonella?

- Det koster et forrum, hvor man kan skifte støvler og eventuelt tøj, rutineændringer og sund fornuft at beskytte sig mod salmonella, lød det resolut fra rådgiveren, der tilføjede, at det i det mindste kan sænke risikoen for smitte.

Mange landmænd kunne gøre sig selv en tjeneste ved at tegne et kort over, hvor dyr og maskiner der har kontakt til gødning krydser veje på gården. Og så bør man stille krav til dem, der kommer, for eksempel med gyllevogne fra biogasanlægget. 

- Hvis man ikke fortæller dem, hvor de skal køre, kører de den letteste vej. Det er ikke sikkert det er den bedste for smittebeskyttelsen, siger hun. 

Glem ikke klovbeskæreren

I en rundspørge som Seges har lavet mente landmænd, at dyrlægen og inseminøren indebærer den største smitterisiko. Klovbeskæreren kom ind på en fjerdeplads.

- Glem ikke klovbeskæreren. Han eller hun har endda en masse udstyr, der har været på andre bedrifter, med ind i stalden, understregede hun. 

Husk støvler til gæster

I en rundspørge ved mødet havde 10 ud af 15 gummistøvler til gæster på bedriften. 

- Det er meget svært at gøre støvler helt rene. Ét gram husdyrgødning kan udskille op til 100.000.000 bakterier, derfor er det bedre at have støvler klar til gæsterne, så de ikke går i deres egne og slæber noget med. Overtræk virker ikke godt nok, for det går hurtigt i stykker, understregede Maria Falkesgaard. 

Hun spurgte også til, hvor mange, der skifter støvler og tøj, når de går fra voksne dyr og ind til kalvene, og var ikke helt tilfreds med antallet, der svarede ja. 

En anden smittekilde er kobørster. De er gode for dyrevelfærd, men ikke for smittespredning.

- De skal i hvert fald ikke være tæt på vandkar og foderbord, for de skraber gødningsrester af og spreder dem, lød det. 

Velfærd og effektivitet

Men hvorfor overhovedet bekymre sig om smittebeskyttelse? Fordi raske køer producerer mælk mere effektivt og raske kalve vokser hurtigere. Det giver en bedre foderudnyttelse og lavere kælvningsalder. Raske køer har også et mere ensartet foderindtag og de opnår en bedre fertilitet. Der opstår færre velfærdsproblemer hos raske køer, og de har derfor en højere holdbarhed, hvilket giver en større livstidsydelse.

Ifølge Maria Falkesgaard er de lavthængende frugter i forhold til smittebeskyttelse en god mængde strøelse, lavere belægning og godt luftskifte. Gode råmælksvaner og vacciner kan også holde smittepresset nede. 

Samtidig er det vigtigt at alle introduceres for strategien for at deltage aktivt i smittebeskyttelsen. Det kan ske ved tavlemøder til at fastholde og følge op på tiltagene.