SPFs puljepris for smågrise er stivnet på 730 kroner. Det er årets højeste niveau, og puljeprisen er dermed fortsat langt foran den beregnede.
For sjette uge i træk lyder SPF-noteringen på 730 kroner.
Det er det højeste niveau nogensinde for en puljegris hos SPF.
Den beregnede notering for 30-kilos smågrise er siden sidste uge faldet én krone til 522 kroner.
Og selvom det også er årets højeste niveau, er der dermed fortsat over 200 kroners forskel på den beregnede notering og puljenoteringen.
Helt præcis 208 kroner er der i forskel i den kommende uge.
I sidste uge røg puljenoteringen hos Porc-Ex tilbage fra 785 kroner til 740 kroner. Dermed fortsætter Porc-Ex-noteringen sit fald fra topniveauet på 830 kroner i uge 25.