Dansk landmand i Slovakiet: Vi vil gerne ned på at pløje 20 procent - uden glyphosat

- Vi har gode erfaringer med at bekæmpe ukrudt uden brug af glyphosat - men det kræver, at vi pløjer en del af arealet, siger Ole Hjelm, der er leder for FirstFarms markbrug på Gabcikovo i Slovakiet.

Han tilføjer, at ejendommens 1.580 hektar ligger på en flodseng langs Donau floden.

Jorden er ideel til et fast femmarks-sædskifte med majs, majs, vinterbyg, raps og hvede. 

Det varierede sædskifte giver rig mulighed for at bruge ukrudtsmidler med forskellige virkemekanismer. Ligesom en målrettet indsats med harvninger samt nedfældning af gylle også bidrager til rene marker.

Derudover bliver der gjort en stor indsats for at undgå, at ukrudt spreder sig fra hegn og markskel ind i markerne. Det gøres blandt andet ved at være omhyggelig og konsekvent i forhold til at klippe hegn, så der opnås en effektiv dyrkning uden pletter, som ukrudtet kan sprede sig fra.

Derfor er der generelt rigtig godt styr på ukrudtet - inklusiv græsukrudt.

Eneste sted i sædskiftet, hvor der bruges glyphosat, er således ved nedvisning af vinterrapsen.

Ole Hjelm, leder for markbruget.

Vil gerne pløje mindre

- Vores største udfordring i forhold til fortsat at undgå at bruge glyphosat til bekæmpelse af ukrudt er et mål om, at det pløjede areal skal reduceres fra halvdelen til 20 procent af arealet, siger Ole Hjelm.

Han tilføjer, at målet er drevet af at spare tid og penge. Men han indrømmer samtidig, at pløjning er særdeles effektivt i forhold til at styre problemukrudt og undgå problemer med toksiner i foderet til ejendommens grisebesætning.

Et højt niveau af toksiner i foderet kan opstå, hvis majsstubben får lov at ligge oven på jorden, så svampesygdomme kan sprede sig fra majsstubben til den efterfølgende afgrøde.

- Hvis vi skal droppe ploven på en større del af arealet, så skal vi undlade at pløje på en del af arealet efter høst af majs. Det kan lade sig gøre på den del af arealet, hvor vi sår vinterbyg efter majs. Men det kræver et tørt år, hvor der er ringe betingelser for, at fusarium ikke udvikler sig i vinterbyggen - og det er en stor risiko at løbe, siger Ole Hjelm.

Han er endnu mere skeptisk i forhold til at undlade pløjning på de marker, hvor der skal være majs efter majs.

Mus kan gøre stor skade

Pløjning på Gabcikovo sker udelukkende i efteråret. Det sker for at opnå den gavnlige virkning, som frosten har på jorden.

Erfaringen er nemlig, at jorden bliver for våd og tung, hvis der pløjes i foråret. Derudover fjerner efterårspløjningen fødegrundlaget for mus.

- Mus kan ødelægge nysåede afgrøder fuldstændig. Problemet er størst på arealer med flerårige afgrøder som lucerne. Musene kan bekæmpes kemisk, men det er et uoverskueligt arbejde, da giften skal drysses ned i hullerne. Derfor er pløjning det suverænt mest effektive våben i forhold til at undgå, at musene opformerer sig og gør stor skade på afgrøderne, siger Ole Hjelm. 

Han tilføjer, at snegle til gengæld ikke er et problem.

Mus kan, som det ses på billedet, gøre stor skade i de efterårssåede afgrøder. Pløjning fjerner fødegrundlaget for musene og er et godt værn mod, at bestanden af mus opformeres kraftigt.

Glyphosat i raps

Når nedvisning af raps er en fordel - selv i ensartede afgrøder - så skyldes det ifølge Ole Hjelm, at det ofte er meget varmt op til høst af rapsen.

Det får rapsen til at modne ekstremt hurtigt, hvilket er meget forskelligt fra i Danmark.

- Varmen brænder ganske enkelt frøene i de øverste skulper af, hvis vi skal vente på, at de nederste skulper modner naturligt.

Og høster vi, når de øverste og midterste skulper er klar, så er de nederste skulper så grønne, atde ryger bagud af mejetærskeren. Derfor er det en kæmpe fordel at nedvisne rapsen, forklarer Ole Hjelm.