Dansk kvægbrug har brug for at kunne eksportere dyr

Der er røre i andedammen, når det handler om de fortsatte muligheder for at kunne eksportere dyr. Det viser den seneste tids diskussion blandt politikerne i Bruxelles samt Holland. I EuropaKommisionen har man arbejdet på lovforslag, som blandt andet ville forbyde eksport til destinationer, som ligger længere væk end otte timer fra udgangspunktet. For kvægbruget var forslaget om forbud mod transport af dyr under 35 dage også bemærkelsesværdigt, da det vil påvirke eksporten af spædkalve.

De politiske diskussioner i Holland er et kapitel for sig og kan – i modsætning til forslagene i EuropaKommisionen – hurtigere få betydning for danske kvægbrugere. I Holland er der fortsat kamp om miljølovgivningen, og det har fået bl.a. landbrugsministeren til at tale for en begrænset import af kalve, så miljøbelastningen fra kalveproduktionen kan begrænses.

Vi har brug for eksporten

Fra dansk kvægbrugs side er der grund til at spidse ører, for vi har brug for muligheden for at eksportere dyr. I 2021 blev næsten 95.000 kvier, køer og kalve eksporteret fra danske stalde og fjernes eller stækkes denne mulighed vil det efterlade de danske kvægbrugere med seriøse udfordringer med dels at huse og dels at afsætte disse dyr ad anden vej.

2021-eksporten var nogenlunde ligeligt fordelt mellem spædkalve og kvier/køer. Hvis man ikke længere må eksportere kvier og køer mere end otte timer, skal flere dyr afsættes i nabolandene eller blive i de danske stalde. Det vil formentlig påvirke prisen på dyrene i nedadgående retning, hvorfor flere kvægbrugere nok vil afholde sig fra bevidst at producere et overskud af kvier og køer. Det kan ske via øget brug af kødkvægssæd, men det vil så blot efterlade flere kalve til afsætning. Skal der så at sige sættes en prop i antallet af kalvefødsler, skal der kigges mere seriøst på forlænget laktation.

For kalvenes vedkommende er eksportmuligheden indtil videre også essentiel for kvægbruget. Der er et alt for stort udbud af kalve i forhold til efterspørgslen fra kalveproducenterne og med et forbud mod aflivning skal kalvene finde et nyt hjem. Eksportmuligheden holder en hånd under den nuværende kalvepris, som mange allerede mener er for lav i forhold til omkostningerne til at frembringe og opdrætte en kalv indtil de kan sælges. Hvis ingen kalve kan eksporteres vil bunden gå ud af markedet og kalvene skal foræres væk. Alternativt skal branchen og slagterierne lykkedes med at afsætte langt større mængder okse- og kalvekød for at kunne aftage den større mængde kalve og give producenterne en motivation til at fede dem op. Blandt andre Danish Crown er i gang på dette område, men det kræver et langt sejt træk.

I forhold til den danske bekæmpelse af salmonella er eksportmuligheden også væsentlig, da en del af de eksporterede spædkalve kommer fra salmonellabesætninger og derfor ikke må omsættes i Danmark. Og når vi nu har indført et forbud mod systematisk aflivning, så kommer det næppe på tale at bede om at få det sløjfet.

På ordentlige vilkår

Hvis vi ikke ønsker en reduceret kvægbestand eller større brug af forlænget laktation, så skal der kæmpes for muligheden for at eksportere. Det er hævet over enhver tvivl, at eksporterne skal ske under ordentlige forhold, og derfor er det kærkomment, hvis det nuværende fokus på emnet medfører en opfølgning på, om den nuværende lovgivning er implementeret i alle medlemslande. Ifølge L&F - i LandbrugsAvisen 29. januar – så ses nogle af de grelle eksempler i Europa, fordi de eksisterende regler ikke bliver overholdt.

Endelig må det også være væsentligt, at reglerne tager udgangspunkt i videnskabelige undersøgelser på området, så det ikke bliver en politisk føling, som danner grund for en tilladt eksportafstand.
 

Giv gerne din kommentar herunder.

Peter W. Mogensen, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus.