Dagbog fra Slovakiet: Stærk forplantning - hver fjerde ko drægtig inden for 21 dage

Af Stefan Borchardt, dyrlæge, FirstFarms, Slovakiet

Reproduktion er nødvendig for at sikre næste generation af kvier og for, efter kælvning, at sætte gang i mælkeproduktionen, som jo er hovedindtægten på malkekvægsbedrifter.

Mange faktorer påvirker økonomien i forplantningsevnen for malkekvæg, og realistiske økonomiske fordele ved forbedret forplantningsevne er ikke nemme at opnå.

Dog vil forbedret forplantningsevne generelt føre til en mere effektiv mælkeproduktion - et fald i gennemsnitlige antal dage i mælk og flere goldkøer, færre reproduktive nedslagtninger, mindre investeringsomkostninger til reproduktion og flere mulige udskiftninger af malkekvæg med højere genetisk værdi.

21-dages drægtighedsrate

Et nøgletal til evaluering af forplantningsevnen i malkekvæg er en 21-dages drægtighedsrate (PR = Pregnancy Rate). 21-dages drægtighedsrate er defineret som den hastighed, hvormed egnede køer blive drægtige inden for en 21-dages periode.

For at blive betragtet som egnet, skal koen have passeret den såkaldte VWP (Voluntary Waiting Period = den frivillige venteperiode) ). De skal ikke allerede være drægtig i begyndelsen af 21-dages perioden, og de skal have et kendt resultat - åben eller drægtig - i slutningen af 21-dages perioden.

De to vigtigste faktorer, der påvirker 21-dages drægtighedsraten, er HDR (Heat Detection Rate = ”Hvor nemt ser vi køer i brunst?”) og CR (Conception rate = ”Hvad er chancen for at en forædlet ko bliver drægtig?”).

Ved at bruge 21-dages drægtighedsraten for benchmark-besætninger kan de klassificeres som følgende:
Dårlig: 10–14 procent
Moderat:  15–17 procent
God: 18–22 procent
Fremragende: 22 procent

I USA var den gennemsnitlige 21-dages drægtighedsrate på 18 procent i 2013 for ca. 14.000 malkekvægsbesætninger. Den nuværende forplantningsevne for FirstFarms’ mælkeproduktion er fremragende sammenlignet med branchens standarder med en 21-dages drægtighedsrate på 25 procent i de seneste 12 måneder, se figur 1.

Figur 1. Rullende årlig 21-dages drægtighedsrate, 2012-2016

De historiske forbedringer i forplantningsevnen er opnået ved en systematisk tilgang og brug af protokoller, løbende uddannelse af inseminører, installation af et aktivitets-overvågningssystem (SensOor, Agis, NL), og regelmæssig, det vil sige månedlig, evaluering af ydelse ved brug af nøglatal, fx 21-dages PR, HDR og CR.

VWP (den frivillige venteperiode) er sat til 50 laktationsdage. Alle dyr, der ikke er avlet inden for 70 laktationsdage, køres ind i et afpasset inseminationsprogram og modtager den første kunstige insemination ved 80 laktationsdage.

Det afpassede inseminationsprogram er et modificeret program; Ovsynch (d0 GnRH, d7 Prostaglandin, d8 Prostaglandin, d9 [aften] GnRH, d10 [morgen]) ved brug af to injektioner af prostaglandin for at sikre fuld såkaldt luteolyse, det vil sige nedbrydning af det gule legeme, der producerer kønshormoner.

Dyrene kontrolleres for drægtighed ved brug af ultralyd 39 dage efter insemination. Syv dage før drægtighedschecket (32 dage efter insemination), får alle køer Gnrh (Resynch). Åbne køer er behandlet baseret på tilstedeværelsen af corpus luteum, det gule legeme, se figur 2.

Figur 2. Den såkaldte resynch-strategi til at indkøre køer til efterfølgende insemination 

Selv om der stadig er motivation fra ledelsen og avlsteknikerne til yderligere at forbedre forplantningsevne hos malkekøer, er de næste skridt ikke lette at opnå.

Den økonomiske værdi af en marginal stigning i 21-dages drægtighedsraten er også mindre værd i forhold til tidligere, se figur 3.

Figur 3. Gevinsten ved en marginal ændring i drægtighedsraten på 1 procent - fx fra 15 procent 16 procent, i danske kroner pr. ko pr. år