Dagbog fra Slovakiet: Faste procedurer sikrer god opstart for 2.500 køer

Af Stefan Borchardt, dyrlæge, First Farms, Slovakiet

De økonomiske tab som følge af ledelsesmæssige fejl under overgangsperioden kan være betydelige.

Blandt dem er dårlige nykælvere, og for nykælvere der nedslagtes inden for de første 60 dage efter kælvning repræsenterer underskuddet i en værdifuld produktionsenhed et tab på et sted mellem 10.000 kr.  og 18.000 kr.

Og det er klart, at en reduktion af procent døde og nedslagtede køer med 60 laktationsdage vil påvirke bundlinjen dramatisk på en bedrift.

Selv om denne variabel ikke er den bedste indikator for at vurdere succesen af et overgangsprogram hjælper det til med at forklare, hvorfor det har værdi at fokusere på dette.

For en produktion med 2.500 malkekøer som på FirstFarms, vil en forbedring af procent døde og nedslagtede køer med 60 laktationsdage med 7 procent, se figur 1, givet et plus på mindst 1,9 mio. kr. for virksomheden (med en værdiansættelse af køer til 10.000 kr.) om året. Og dette er uden at sætte en værdi på tabt produktion.

Figur 1. Procent slagtninger af nykælvere inden for 60 laktationsdage fra 2012 til 2016 på FirstFarms’ mælkeproduktionsfarm

55 nykælvere pr. uge

Den gennemsnitlige ugentlige nykælvningsrate er 55 køer pr. uge på FirstFarms’ mælkeproduktion.

En af de største flaskehalse i overgangsperioden for malkekøer var anlæggets design og kapacitet for overgangskøer.

I begyndelsen af 2013 blev anlægget, der huser højdrægtige køer, dvs. 21 dage før kælvning, og nykælvere med 0-10 laktationsdage, ombygget. Køerne er opstaldet på dybstrøelse - omkring 10 kvadratmeter pr. ko - og fik installeret ædepladser med fanggitter (mindst en ædeplads pr. ko) for at kunne foretage nykælverundersøgelser. 

Køer flyttes fra forskellige hold en gang om ugen fra nygoldet hold (fra goldning indtil 21 dage efter goldning) til opstartshold kort før forventet kælvning.

Kalve og køer holdes separeret for at reducere stress i såkaldt ”subordinate primiparous” køer og for at opnå højere indtag af tørstof.

Genanvendt fiber 

Der er siden 2016 genanvendt fiber til strøelse for at forbedre kokomforten og reducere strøelsesomkostninger. I begyndelsen af 2016 blev fodring af goldkøer ændret til en enkelt diæt med højt fiber- og lavt energiindhold for hele goldperioden (5,7 MJ NEL pr. kg DM) for at forbedre indtag af tørstof efter kælvning.

Dette koncept bidrog til en dramatisk reduktion af forekomsten af tilbageholdt efterbyrd i nykælvere (0,5 procent forekomst DA indenfor 30 laktationsdage i 2016).

Ved fødslen får alle flergangsfødende køer (laktation 2+) to gange kalcium boli henholdsvis 12 og 24 timer efter  for at forhindre hypocalcæmi. I 2016 havde vi 2,7 procent forekomst af mælkefeber. 

En nykælver protokol foretages inden for de første 10 DIM. Køer tjekkes dagligt for appetit, adfærd, mælkeydelse og udflåd.

Hertil kommer, at alle køer er udstyret med et øremærke sensor system (SensOor fra Agis i Holland), som hjælper til med at identificere syge køer tidligt ved anvendelse af en alarmliste.

Køer testes to gange, laktationsdag 5 og 10, for subklinisk ketose ved brug af en håndholdt måler, som måler BHBA (beta-hydroxybutyrate). For at lette nykælver-protokollen arbejder to medarbejdere parallelt foran køerne med at evaluere adfærd og appetit, scanne køer, udføre behandlinger, dokumentation og tager blodprøver til BHBA-test fra ørets blodkar) og bag ved køerne for at evaluere vom og yver og rektal palpation.

Ved at bruge RFID-teknologi og et mobilt management program (DairyComp 305, Valley Ag Software, USA) forbedrede det effektiviteten og bidrog til at overholde det daglige tidsforbrug på nykælvere ved at reducere lock-up tiden til mindre end 45 minutter til at udføre nykælver protokol.

Benchmark

Et benchmark for nedslagtning af nykælvere er 6 procent eller mindre. Ifølge Lars Meyer , kvægbrugsleder for First Farms, er dette et opnåeligt mål ved at investere i mere kokomfort og kapacitet i overgangsanlægget.

Typisk sker der et hurtigt afkast af investeringen på det samlede økonomiske resultat af en mælkeproduktion på grund af  den store effekt fra overgangsperioden for malkekøer.

Figur 2. Nøgle elementer af overgangsperioden for malkekøer implementeret på FirstFarms’ mælkeproduktionsfarm