Chokpriser på foder: Regn på om du kan gøre det bedre 

Det seneste halve år er prisen på soja, raps og korn steget voldsomt. Det rammer ikke så hårdt endnu, da de fleste har langvarige kontrakter på indkøbt foder, men når de kontrakter udløber – og det gælder for en hel del kvægbrugere til efteråret - foreligger en helt ny situation, hvis ikke priserne er faldet til den tid. Det vil typisk blive 1.800-2.400 kr. dyrere årligt at fodre en ko, og derfor var det måske en ide at se på, om man skulle gøre noget anderledes. Man kan stadig nå at lave lidt om i markplanen.

I forrige uge lavede LandbrugsAvisen en minirundspørge til kvægbrugere, og der var ikke den store opmærksomhed om udfordringen. Dels fordi priser jo går op og ned, og altså måske falder efter høst. Skal man tro på markedets forventninger på børserne, falder det bare ikke helt tilbage til gammel pris. 

Man skal passe på med at lave for meget om, når tingene fungerer, lød et andet argument. Det er jo også rigtigt, at man ikke for enhver pris skal spare, hvis det går ud over ydelse og velfærd. Det er forståeligt, at man er forsigtig. Men hvis ikke økonomien hænger sammen, hvis ikke mælkeprisen stiger, kan man jo blive nødt til at lave noget om tvunget af omstændighederne. 

Seges er i gang med forsøg, hvor man skærer i proteinindholdet. Det kan være en måde at spare på foderudgiften. Seges er ikke færdig, men forsøgene peger på, at har man ligget på 18 procent råprotein, går det lige så godt med 17 procent, og har man ligget på 17 procent går det lige så godt med 16,5 procent. Forsøgene skulle egentlig bane vejen for mindre ammoniakfordampning af hensyn til miljøet, men de kan i høj grad også vise, om man kan fodre billigere. For ændringen gennemføres ved at skrue lidt ned for det dyre proteinfoder. Pt. koster sojaskrå ca. 450 kr. pr. hkg. I stedet puttes noget højenergiholdigt i foderet – korn, roepiller eller crimpet majs eksempelvis. 

Kvægrådgiver Niels Justesen, Sagro, har peget på, at crimpet majs er en god løsning hos en del landmænd. Kernemajs giver nemlig flere FEN end korn pr. hektar. Det er også mere koncentreret foder. Og øger man arealet af majs på bekostning af korn, opnår man fleksibilitet, selv om udbytterne svinger fra år til år. Man kan høste majs til ensilage indtil der er nok og så lade resten stå til kernemajs, der crimpes. Den fleksibilitet har man ikke, hvis der er vårbyg i marken.

I sidste uge besøgte jeg en landmand, der har lavet kernemajs og crimpet det i en stak i laden i seks år. Ikke for prisens skyld, men fordi det giver større fleksibilitet og større selvforsyning på hans bedrift. I hans tilfælde er prisen på foderenhederne i crimpet majs lavere, end hvis han skulle fodre med vårbyg, som er alternativet for ham.  Og ja, nu kommer det ham altså uventet til gode, nu hvor priserne på indkøbt foder stiger. Ham kan du læse om i LandbrugsAvisen på lørdag. 

Pointen er ikke nødvendigvis, at det er sådan alle skal gøre. Helheden skal vurderes, og der skal regnes på situationen på den enkelte bedrift. Det vil jeg hermed opfordre til, at man får gjort, helst inden alle marker er sået til.
 

Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus