Flasker alt sig, er der også mulighed for at jordpriserne vil stige endnu mere, lyder vurderingen fra Jens Schjerning, cheføkonom i Agrocura.
Priserne på jord stiger fortsat.
Som vi tidligere på året har skrevet om på LandbrugsAvisen, så steg jordprisen inklusive bygninger med 12 procent i 2022. Og den stigende tendens ser ud til at fortsætte – i hvert fald ind i 1. kvartal af 2023. For i løbet af årets første tre måneder steg jordpriserne i gennemsnit yderligere 1,4 procent.
Dermed er jordprisen løftet fra sit stabile leje omkring 150.000 kroner pr. hektar de sidste ti år til nu 181.000 kroner. Det skriver JyllandsPosten, der har set opgørelser som rådgivningsselskabet Agrocura har udarbejdet på baggrund af data, Danmarks Statistik offentliggjorde fredag.
Der er selvfølgelig store regionale forskelle på priserne, men hvis renten falder, og en potentiel CO2-afgift ikke forpurrer indtjeningen fra landbrugsjorden, tror Jens Schjerning, der er cheføkonom i Agrocura, på yderligere prisstigninger.
- Nu er der efterhånden ryddet godt op. Gælden er reduceret og driftsindtjeningen forbedret. Fødevarepriserne stiger og trækker prisen på landbrugsråvarer med op. Nye grupper af investorer flokkes om landbrugsjorden, som bliver en knap faktor. Alt i alt taler meget for stigende priser, og når renten falder, kan det komme til at gå hurtigt opad, så markedet for landbrug lukker gabet op til det øvrige ejendomsmarked. Hvis de lange renter falder som ventet, er det realistisk, at jordprisen stiger til 225.000 kr. i løbet af tre år, siger Jens Schjerning.
Der er flere forklaringer på at jordprisen stiger. Blandt andet har et mindre udbud af nødlidende eller konkursramte landbrugsbedrifter været med til at drive prisen opad.
Samtidig er der efterspørgsel efter landbrugsjord, da mere jord udlægges til natur- og miljøformål som brak og solceller.
Samtidig er flere udenlandske fonde og investorer kun blevet mere interesserede i at opkøbe dansk jord.
