Miljøstyrelsen har givet dispensation til, at roer kan bejdses med skadedyrsmidlet Gaucho WS 70 til sæson 2019.
Gaucho indeholder aktivstoffet imidacloprid, som er et neonicotinoid. Midlet er forbudt i EU.
I forbindelse med Miljøstyrelsens dispensation har de derfor stillet særlige krav, som skal overholdes. Det gælder blandt andet, at der i den efterfølgende sæson ikke må sås blomstrende eller bi-aktive afgrøder på det areal, hvor der blev dyrket Gaucho-bejdsede roer.
Mere om dette tema
Det gør, at mange kvægbrug ikke vil kunne bruge Gaucho-bejdsede roefrø, da der efterfølgende blandt andet ikke må dyrkes majs, kløver og ærter.
Regler skal overholdes
Miljøstyrelsen har givet dispensation til bejdsning med Gaucho i roer, fordi der er vanskeligt at bekæmpe bladlus - og dermed virusgulsot - med de midler, der er godkendt på det danske marked.
Det skyldes, at ferskenbladlus er resistente mod Pirimor og pyrethroider. Miljøstyrelsen har derfor vurderet, at der ikke findes godkendte effektive alternative midler eller metoder til Gaucho.
»Brugen af neonicotinoider har stor politisk bevågenhed. Derfor er det ekstra vigtigt at overholde alle de regler, som Miljøstyrelsen har pålagt landbruget for at få dispensation til at bruge Gaucho«, siger Ghita Cordsen Nielsen.
Hun opfordrer derfor til, at man som roedyrker læser reglerne meget grundigt, inden man beslutter, om man vil bestille roefrø, der er bejdset med Gaucho.
Faktaboks
Gaucho WS 70:
- Indeholder neonicotinoidet imidacloprid.
- Landmænd, der bruger Gaucho-bejdsede roefrø, skal føre journal: Hvor mange hektar der er tilsået, mængde frø pr. hektar samt dosering af bejdsemiddel.
Relaterede artikler
Kommentarer