- Vi har skåret blomkål i en uges tid nu (pr. uge 23, red.), men de er først blevet klar en til to uger senere, end de plejer.
Det fortæller Bent Dam, der ejer Gartneri Toftlund, beliggende ved Birkum, sydøst for Odense.
Bent Dam mener, at de kolde forårsmåneder kan have haft indflydelse på blomkålenes langsommere vækst på trods af, at de har ligget under fiberdug.
Grundet den lidt sene start sælges blomkålene på nuværende tidspunkt kun til lokale, blandt andet til gårdbutikker. Senere på sæsonen sælger de både til engros og detailhandel.
- Lige nu er vores største problem glimmerbøsser. De har flyttet sig fra de afblomstrende rapsmarker til blomkålene, siger Bent Dam.
Glimmerbøsserne spiser af planterne og giver dem brune pletter.
Kommentarer