Automatisk vægt giver data til at passe grisene bedre

Martin Mogensen kigger hen på sin bror Mads og siger: ’Det må være din vægt’, da talen falder på yndlingsgadget. Mads taler nemlig meget om vægten, synes Martin.

Sammen med Jonas Würtz Midgaard er de to brødre udpeget som Fremtidens Landmand  i kategorien bæredygtighed og effektiv udnyttelse af ressourcer - eller mere med mindre - ligger dybt i dem. 

Grisene i klimastalden elsker også den automatiske vægt fra Agrisys, for de løber igennem hver dag, så der konstant er data for deres vægt.

- Hvis tilvæksten daler lidt, kan jeg med det samme gå ud og finde årsagen, og det er meget værd at gøre noget hurtigt, siger Mads Bie Mogensen.

Det kan være sygdom, en ændring af foderet, at foderanlægget er bagefter eller mange andre ting, der er årsagen.

- Man får hver dag en idé, om man har gjort det godt eller skidt, siger han.

Han har haft vejehold i årevis, men det var langtfra hver dag, han fik resultater. Især efter, at han har haft tre hold grise gennem stalden med vægten, kan han sammenligne kurverne fra gang til gang og være helt på dupperne med behandlingen af grisene.

Faktaboks

  • Med det årlige initiativ FremtidensLandmand ønsker vi at inspirere ved hylde nogle af de mange landmænd rundt om i landet, som tænker i nye, stærke forretningsmodeller og som arbejder målrettet med bæredygtighed, teknologi og/eller afsætning.
  • Vi følger de tre vindere af FremtidensLandmand løbende et år efter kåringen.
  • FremtidensLandmand er sponsoreret af Bridgestone, Jyske Bank, SAGRO, Yara og Agromek.

Emneord

Fremtidens Landmand 2023